En redningsaktion udspillede sig nær Stubbekøbing søndag eftermiddag.
Omkring klokken 14-15 kredsede Forsvarets redningshelikopter rundt om Sortsø Gab
Ifølge Johnny Madsen fra Stubbekøbing landede helikopteren på marken ud for molen og hentede en person fra en båd, som var sejlet ind mod molen.
Ifølge Forsvaret er der tale om en rutinemæssig patientevakuering.
- En mand fik et ildebefindende på et skib. Redningshelikopteren hentede ham, og har nu bragt ham til Rigshospitalet til nærmere undersøgelse, siger Julia Liberati, der er presserådgiver ved Forsvaret, til TV2 ØST.
Hun kan ikke oplyse nærmere op årsagen til mandens ildebefindende.