Redningsaktion: Mand sad fast i mudder

En mand sank lørdag ned i mudderet ud for sydkysten på Lolland. Han kunne ikke komme fri ved egen kraft og beredskabet blev tilkaldt.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

To mænd havde lørdag ved middagstid været ude at sejle ud for Lolland, da de pludselig fik problemer med deres båd.

De besluttede sig for at gå ind til bredden, men på vej ind fik den ene problemer, da han sank ned i mudderet og sad fast.

Det var ikke muligt for ham at komme fri ved egen hjælp, og en redningsbåd fra Gedser Redningsstation blev derfor sendt ud for at redde ham.

Da redningsholdet kom til stedet var en lokal fisker dog kommet dem i forkøbet. Han havde fået hjulpet manden fri og eskorteret ham sikkert i land.


Nyhedsoverblik