Promille på 2,03 sendte litauer bag tremmer

Spiritus og for høj fart. Det var konklusionen, da en 23-årige litauer onsdag blev varetægtsfængslet, for i weekenden at have kørt sin kæreste ihjel på Farøbroen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Den 23-årige litauiske sæsonarbejder, som natten til lørdag kørte sin kæreste ihjel, mens både han selv, kærestens barn og barnepigen overlevede, blev i dag varetægtsfængslet.

Han er sigtet efter paragrafferne om uagtsomt manddrab og spirituskørsel, og med en promille på 2,03 i blodet, blev den 23-årige begæret varetægtsfængslet i fire uger, mens efterforskningen færdiggøres. Blandt andet mangler stadig bilinspektørens endelige rapport, men det foreløbige skøn, lyder på, at hastighedsforskellen mellem den lastbil, han drønede ind i og litauerens grå Audi A6 var mindst 40 kilometer i timen.

Han blev varetægstfængslet, fordi man frygter, at han ligesom barnepigen og barnet, som slap uskadt, vil rejse tilbage til Litauen. Strafferammen for uagtsomt manddrab lyder på 8 års fængsel. Den 23-årige kærede straks begæringen om varetægtsfængsling til landsretten.


Nyhedsoverblik