Politihund jager indbrudstyv op i træ

En indbrudstyv blev standset ganske effektivt, da politiet i weekenden fik kontakt til manden.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En 34-årig mand fra Hvidovre skulle tilsyneladende ikke nyde noget af at møde politihunden Gaston, da han i weekenden var på tur i Nørre Alslev.

Omkring midnat natten til lørdag fik Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi et tip om, at der kunne være nogle indbrud under opsejling, og de kom på den måde på sporet af den 34-årige mand.

Læs også
Hundehvalp stak af og tog på togtur
Læs også
Hundehvalp stak af og tog på togtur

Det samme gjorde Gaston, der dog måtte kigge opad for at finde det, den søgte.

Manden havde nemlig søgt tilflugt i et træ på Lyttehøjvej i håb om at slippe for kontakt med schæferen.

Hash og redskaber

Den 34-årige fik lov til at kravle ned i ro og mag, men han slap ikke for kontakt med betjentene, der sigtede ham for forsøg på indbrud og for at overtræde loven om euforiserende stoffer.

I den bil, den 34-årige var kørende i, lå der forskellige indbrudsredskaber, og det viste sig også, at han havde 15,72 gram hash på sig. 

Manden blev løsladt efter afhøring.  



Nyhedsoverblik