Politiformand: Ingen politifolk ønsker at være vidne til et drab

Formanden for Politiforbundet er træt af kritik, efter politiet lørdag skød og dræbte en 24-årige mand i Nykøbing Falster.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Lørdag eftermiddag skød betjente fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi en 24-årig mand på åben gade i Nykøbing Falster.

Inden manden blev skudt, havde han stukket en tilfældig forbipasserende 72-årig ned med en kniv, og både øjenvidner og brugere på sociale medier har efterfølgende kritiseret politiet for ikke at have skudt den 24-årge mand noget før eller for at pacificere ham på anden vis.

quote Jeg synes, det er helt håbløst, at man skal høre på sådan en kritik

Claus Oxfeldt, formand, Politiforbundet

Claus Oxfeldt, der er formand for betjentenes fagforening, Politiforbundet, har lørdag været i kontakt med forbundets folk i Sydsjællands og Lolland-Falsters politikreds.

- Der er ingen tvivl om, at det virkelig er en brutal oplevelse, de har været ude i, og det er aldrig nogensinde rart, at vi skal trække pistolen og skyde mod et andet menneske, fortæller han.

Private optagelser viser den voldsomme hændelse i Nykøbing Falster. Vi viser her et kort, sløret udklip af videoen for at kunne dokumentere episoden. Klippet viser ikke de mest voldsomme dele af hændelsen, og politiet gør opmærksom på, at visse elementer af videoen kan være strafbare at dele.

Politiformanden er træt af, at folk kritiserer politibetjentene for ikke at have grebet ind tidligere.

- Jeg synes, det er helt håbløst, at man skal høre på sådan en kritik, siger han.

Han forklarer, at der er en lang række hensyn, der skal tages, før politiet må skyde. Dels for ikke unødigt at skade en farlig person, og dels for ikke at bringe andre borgere eller betjente i fare. Derfor skyder politiet i Danmark kun sjældent

quote Vi skal tage alle de hensyn, vi overhovedet kan, og det har de stakkels politifolk også gjort, siger politiformanden.

Claus Oxfeldt, formand, Politiforbundet

- Der er jo ingen politifolk, som ønsker, når de er på arbejde og er på et gerningssted, at være vidne til et drab, siger Claus Oxfeldt.

Han vil gerne minde folk om, at politiet i en hver situation er nødt til at skønne, om der er risiko for at ramme uskyldige, hvis man affyrer en pistol, og om det er muligt at tale situationen ned.

Læs også
Jimmis bror skudt af politiet: - Han skulle have haft hjælp
Læs også
Jimmis bror skudt af politiet: - Han skulle have haft hjælp

- Vi skal tage alle de hensyn, vi overhovedet kan, når vi er ude at lave en politiforretning, og det har de stakkels politifolk også gjort, siger politiformanden.

- Og når jeg siger stakkels, så er det fordi det virkelig er noget, der berør politifolk at skulle skyde, og at skulle skyde for at dræbe, det er selvfølgelig også en ganske brutal oplevelse, siger han.

Vil se på den konkrete situation

Trine Baumbach, der er professor i strafferet ved Københavns Universitet, fortæller at der er helt klare regler for, hvornår en betjent må bruge sit skydevåben.

- Der skal være en farlig situation for personer, og hvor der er det, så må politiet bruge skydevåben, hvis det er nødvendigt og forsvarligt, fortæller hun.

Blomster efter drab i Nykøbing Falster
Læs også
Barndomsveninde forsøgte at tale 24-årig ned inden drab: - Det var et råb om hjælp
Blomster efter drab i Nykøbing Falster
Læs også
Barndomsveninde forsøgte at tale 24-årig ned inden drab: - Det var et råb om hjælp

Sagen fra Nykøbing Falster er overgået til Den Uafhængige Politiklagemyndighed. Det er en selvstændig myndighed, som automatisk undersøger sager, hvor personer er kommet til skade som følge af politiets indgriben.

Professor i strafferet Trine Baumbach mener ikke, at det vil komme på tale, at en eller flere betjente kan blive dømt for ikke at have været hurtige nok til at anvende magt.
Professor i strafferet Trine Baumbach mener ikke, at det vil komme på tale, at en eller flere betjente kan blive dømt for ikke at have været hurtige nok til at anvende magt. Foto: TV2

Trine Baumbach fortæller, at myndigheden i sin vurdering bør tage hensyn til, at politiet agerede i en konkret ophedet situation.

Læs også
Jimmis bror skudt af politiet: - Han skulle have haft hjælp
Læs også
Jimmis bror skudt af politiet: - Han skulle have haft hjælp

- Man skal kigge på den konkrete situation og sige, hvad skete der, hvor farlig var personen, hvor kort tid havde politiet til at handle, og så give dem en skønsmargen, så det ikke bliver bagklogskabens ulidelige klare lys, som bliver målestokken, siger hun.

Trine Baumbach mener ikke, at det vil komme på tale, at en eller flere betjente kan blive dømt for ikke at have været hurtige nok til at anvende magt.

- Der vil man i første omgang sige, at det vil være en disciplinær sag bagefter, siger hun.

Da sagen er overgået til Den Uafhængige Politiklagemyndighed, har Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi ikke yderligere kommentarer end deres gennemgang af forløbet i en pressemeddelelse. Heller ikke Den Uafhængige Politiklagemyndighed har nogen kommentarer til sagen, oplyser de.


Nyhedsoverblik