Politiet søger vidner til voldsom brand

En omfattende brand i Nykøbing Falster kan være påsat, vurderer politiet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Seks voksne og et barn blev evakueret, da der natten til mandag udbrød brand i en kiosk på Jernbanegade i det centrale Nykøbing Falster.

Brandvæsnet modtog anmeldelsen om branden 01.11, og der blev tilkaldt brandfolk fra hele Lolland-Falster, og senere kom Beredskabsstyrelsen Sjælland til undsætning med mandskab og maskiner.

Men selvom der blev sat massivt ind, så spredte branden sig til hele Østerport, som er et lille butikscenter med fysioterapeut, kiosk, bodega og pizzeria. De to naboejendomme blev også ramt af branden.

quote Der er forskellige indikatorer på, at branden kan være påsat

Søren Ravn-Nielsen, efterforskningsleder og vicepolitiinspektør ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

- Vi er startet op med de kriminaltekniske undersøgelser nede på gerningsstedet, siger Søren Ravn-Nielsen, efterforskningsleder og vicepolitiinspektør ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, og oplyser, at der arbejdes med en teori, om at branden kan være påsat. 

Brand i Jernbanegade Nykøbing Falster
Læs også
Voldsom brand ramte det centrale Nykøbing Falster
Brand i Jernbanegade Nykøbing Falster
Læs også
Voldsom brand ramte det centrale Nykøbing Falster

- Der er forskellige indikatorer på, at branden kan være påsat. Blandt andet på grund af nogle af de foreløbige vidneudsagn, vi har indhentet.

Område har tidligere været ramt af påsat brand

Derfor er politiet meget interesseret i at høre fra alle, der har befundet sig i området ved Jernbanegade, Højbrogade, og Brovejen i tiden mellem klokken 23.30 og klokken 00.45, og som kan have set personer eller køretøjer, der har opført sig mistænkeligt. 

Privatoptagelser af branden i Nykøbing Falster.

- Vi er i gang med at danne os et fuldstændigt billede af, hvem der har befundet sig i området i det tidsrum, så vi kan klarlægge, om nogen kan have hørt eller set noget i forbindelse med branden, siger Søren Ravn-Nielsen.

Området har tidligere været ramt af en påsat brand, der havde tilknytning til en bandekonflikt. Har nattens brand nogen forbindelse til en verserende bandekonflikt?

Hvis man har oplysninger i sagen, kan man kontakte politiet på telefon 1-1-4.
Hvis man har oplysninger i sagen, kan man kontakte politiet på telefon 1-1-4. Foto: TV ØST - Katja Gasiorowski

- Det er det ikke umildbart noget, der tyder på. Men branden var ret voldsom, og flere personer blev evakueret. Derfor er det vigtigt, at vi får samlet op på sagen, så vi kan sporsikre bedst muligt i håbet om at finde brandårsagen, svarer Søren Ravn-Nielsen.

Hørte et brag

Branden, der opstod i Jernbadegade 38, blev mandag morgen beskrevet som en eksplosion af vagtchefen ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

 
  Foto: Claus Hansen - Lolland-Falsters Folketidende

- En person hørte et brag, og lige pludselig er der en hel masse ild. Normalt begynder en brand ikke sådan – altså med en hel masse ild. Derfor forudsætter vi, at branden er påsat, sagde Jan Nielsen, vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Mandag formiddag oplyser politiet, at tre bygninger på Jernbanegade – nummer 36, 38 og 40 – og en bagvedliggende bygning har pådraget sig omfattende brandskader. Der er desuden nedstyrtningsfare ved flere af bygningerne. 

Artiklen fortsætter under billederen:

Hvis man har oplysninger i sagen, kan man kontakte politiet på telefon 1-1-4.
Hvis man har oplysninger i sagen, kan man kontakte politiet på telefon 1-1-4. Foto: Claus Hansen - Lolland-Falsters Folketidende
 
  Foto: Claus Hansen - Lolland-Falsters Folketidende

- Vi arbejder i øjeblikket på at sikre området, så vi kan foretage de brandtekniske undersøgelser i sikkerhed, siger Søren Ravn-Nielsen.

Du er leder af afdelingen for personfarlig kriminalitet. Hvordan kan det være, at din afdeling arbejder med sagen?

- Fordi det er en voldsom brand, og fordi man ikke har nogen klar brandårsag. Der er en mulighed for, at den kan være påsat, derfor ligger sagen hos os, svarer Søren Ravn-Nielsen.

Hvis man har oplysninger i sagen, kan man kontakte politiet på telefon 1-1-4.


Nyhedsoverblik