Politiet søger vidner til fuldbyrdet voldtægt

En kvinde blev ifølge politiet udsat for en fuldbyrdet voldtægt i Nykøbing Falster.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En 34-årige kvinde blev ifølge Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi tidligt søndag udsat for en fuldbyrdet voldtægt begået i Nykøbing Falster.

- Vi har haft en hændelse i Hollands Gaard i Nykøbing Falster, hvor en kvinde anmelder sig voldtaget. Hun er på en eller anden måde blev holdt tilbage, og så er der foregået en fuldbyrdet voldtægt, siger Danny Møller, politikommissær ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Ifølge politiet blev kvinden passet op af en mand og voldtaget i tidsrummet mellem klokken 04.00 og 07.00 søndag morgen i det centrale Nykøbing Falster. Derfor søger politiet nu vidner i sagen.

- Vi søger vidner, som har været i Hollands Gaard i det tidsrum, siger Danny Møller. 

Artiklen fortsætter under billedet.

Episoden fandt ifølge kvinden sted i Hollands Gaard i Nykøbing Falster.
Episoden fandt ifølge kvinden sted i Hollands Gaard i Nykøbing Falster. Foto: Google Maps

Er rystet over hændelsen

Kvinden har ikke kunne give nogen beskrivelse af manden, derfor kan politiet ikke oplyse noget nærmere signalement.

- Hun har ikke nået at se noget og er selvfølgelig rystet over episoden, så vi har ganske lidt at gå efter i sagen, siger Danny Møller.

Hvis man har oplysninger i sagen, kan man kontakte politiet på telefon 1-1-4.


Nyhedsoverblik