Politiet søger vidner - mand slået i hovedet med hammer ved fest på hotel

42-årig mand pådrog sig en dyb flænge og flere skader i ansigtet ved hammeroverfaldet, der skete ved en fest søndag på Eskilstrup Hotel.

En fest søndag på Eskilstrup Hotel på Falster udviklede sig voldsomt, da en 42-årig mand undervejs blev udsat for grov vold.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Manden blev tildelt flere slag i hovedet med en hammer, så han fik en dyb flænge og andre skader i ansigtet. Han blev efterfølgende kørt til tjek på et sygehus. 

Politiet søger vidner, der kan komme med oplysninger, som kan lede frem til gerningsmanden, som ifølge politiet kørte fra stedet i en lille, lys bil.

Gerningsmanden beskrives om: 

- Lys i huden.

- Tæt af bygning.

- Med kort, karseklippet hår og tatoveringer på armene. 

Borgere med oplysninger til sagen kan ringe til politiet på telefonnummeret 1-1-4.