Politiet konfiskerer nytårsfyrværkeri ved grænsen - folk ved ikke, at de gør noget ulovligt

To mænd fik konfiskeret deres nytårskrudt i Rødby torsdag eftermiddag. Det er nemlig ulovligt for privatpersoner at bringe fyrværkeri ind i landet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Privatpersoner må ikke fragte fyrværkeri ind i Danmark. Heller ikke selvom selve fyrværkeriet er lovligt og købt til eget brug på den anden side af grænsen. 

Det lærte to mænd på den hårde måde ved indrejsefeltet på Færgestationsvej i Rødby torsdag eftermiddag og aften. 

quote Det er helt almindelige borgere, der har købt fyrværkeri til deres nytårsaften

Jacob Rytz Hansen, kommunikationsmedarbejder, Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi.

Klokken 15.39 blev den ene, en 44-årig mand fra København, standset af Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, da han kørte ind i indrejsefeltet med fyrværkeri i bilen.

Ifølge politiet var manden ikke selv klar over, at hans handling var ulovlig. Han blev alligevel sigtet for overtrædelse af fyrværkeriloven, fik konfiskeret det indkøbte fyrværkeri og kan se frem til en bøde. 

Raketter til eget brug

Senere på dagen fik en 52-årig mand med udenlandsk statsborgerskab samme dyre lærepenge, da han klokken 19.00 kørte ind i samme område med fyrværkeri i bagagerummet. 

Han betalte bøden med det samme og kørte videre uden sit fyrværkeri. 

20221005-170404-L-6000x4000ma
Læs også
Pia Kjærsgaard vil stramme fyrværkeri-regler: - Det går voldsomt ud over dyrene
20221005-170404-L-6000x4000ma
Læs også
Pia Kjærsgaard vil stramme fyrværkeri-regler: - Det går voldsomt ud over dyrene

Ifølge politiet var der i begge tilfælde tale om beskedne mængder fyrværkeri, der var købt til eget brug. 

- Det er helt almindelige borgere, der har købt fyrværkeri til deres nytårsaften. Der er ikke tale om store mængder, der er købt med henblik på videresalg. De har bare ikke været opmærksomme på, at det er ulovligt for private at indføre fyrværkeri i Danmark, siger Jacob Rytz Hansen, der er kommunikationsmedarbejder ved Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi. 

Du kan læse mere om reglerne for fyrværkeri i Danmark på borger.dk.


Nyhedsoverblik