Efterlyst kvinde er fundet igen

Politiet efterlyste torsdag en kvinde, som man nu er kommet i kontakt med.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.
Kvinden er fundet
Clock03. jan 2020, kl. 14:24
Politiet oplyser fredag kl. 14:15, at de er kommet i kontakt med kvinden. Artiklen er opdateret.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi søgte torsdag oplysninger om en kvinde fra Vestsjælland, der ikke var set siden onsdag middag. Efterlysningen er nu afløst, da politiet er kommet i kontakt med kvinden.

Det var kvindens familie, der tog kontakt til politiet, efter at kvinden forlod sit hjem klokken 11 om formiddagen onsdag den 1. januar. Hun var sidenhen ikke til at komme i kontakt med.   

- Vi har ingen forklaring på, hvorfor hun har valgt at forlade sit hjem, og det er lige nu uoplyst for både politiet og familien. Det er jo derfor, at man gerne vil have fat i hende, så man kan gøre noget for at ændre den situation, der er lige nu, lød det torsdag aften fra Lars Denholt, vagtchef hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

quote Der er intet, der indikerer, at hun har udtrykt livslede eller andet

Lars Denholt, Vagtchef hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Familien havde holdt øje med kvindens telefon, men den var ifølge politiet slukket siden klokken 14.30 den 1. januar.

- Familien overvåger telefonen via Find My iPhone, men så længe telefonen er slukket, er der jo ikke noget at komme efter. Så vi håber på, at når dagen går i gang og alle kommer ud at køre, at der er nogen, der undrer sig over, at der holder en bil et mærkeligt sted, sagde Lars Denholt torsdag

Bilen er set på Falster

Den 2. januar klokken 20 registrerede politiet bilens nummerplade på det nordlige Falster.

- Den går på en af vores kameraer nede i Nørre Alslev sydgående på motorvejen, og derefter er den ikke set nogen steder. Så derfor er vores teori, at bilen befinder sig nede i det sydlige, forklarede Lars Denholt.

Ifølge politiet var der ikke nogen tegn på, at kvinden skulle have forladt sit hjem i nedtrykt tilstand. Derfor var politiet påpasselige med at gå ud med en efterlysning og signalement af selve kvinden.

- Vi har ikke umiddelbart nogen forklaring på, hvad der skulle være årsag til, at hun kører. Der er intet, der indikerer, at hun har udtrykt livslede eller andet, så derfor vil vi ikke gå i for mange detaljer omkring kvinden.


Nyhedsoverblik