Politiet efterlyser oplysninger om dødfunden mand

Politiet beder offentligheden om hjælp til at identificere den person, der lørdag blev fundet død ved Ore ved Stubbekøbing.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Politiet har stadig ingen ide om, hvem det er, der lørdag blev fundet død i vandet ud for Ore ved Stubbekøbing.

Derfor beder de nu offentligheden om hjælp til at identificere manden.

- Vi vil meget gerne høre fra nogen, der måske savner en, siger vagtchef Ehm Christensen til TV ØST.

Manden havde gråt hår og gråt skæg. Han var iført en lys jakke og blå bukser og sorte snørestøvler. Politiet formoder, at manden er død inden for det seneste døgn. Politiet kan endnu ikke offentliggøre mandens højde, men beskriver ham som mere end 50 år. 

personredning Ore
Læs også
Politi: Vi har en ide om, hvem dødfunden mand er
personredning Ore
Læs også
Politi: Vi har en ide om, hvem dødfunden mand er

- Manden ser ikke ud til at have ligget længe i vandet, men han matcher ikke nogen savnede. Derfor vil vi meget gerne høre, hvis nogen har en ide om, hvem det kan være, siger vagtchefen.

Politiet oplyser, at de ikke kan sige noget om, hvorfor manden er endt i vandet, men de ser ingen tegn på en forbrydelse på manden.

Manden lå et stykke ude i vandet, og var tilsyneladende blæst ind til kysten af en kraftig nordenvind. 

Har du oplysninger i sagen, så kontakt politiet på telefon 1-1-4.


Nyhedsoverblik