Politiet efterlyser hvid varevogn efter påkørsel

En hvid Mercedes Vito kørte tidligt i morges ind i to parkerede biler på Gaabensevej i Nykøbing Falster. Bilisten stak herefter af fra stedet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Et højt brag fik kort før klokken 5.30 et vidne til at kigge ud på Gaabensevej ud for Shell-tanken. Her havde en hvid varevogn påkørt to biler, der holdt parkeret på vejen.

Betydelige skader på fronten

- Vidnet ser den her hvide varevogn, der efter påkørslen kører væk fra stedet i nordgående retning. Vi har efterfølgende fundet højre forskærm, så den må have betydelige skader på fronten, fortæller Ehm Christensen, der er vagtchef ved Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi.

Der er efter alt at dømme tale om en hvid Mercedes Vito. Politiet efterlyser nu vidner, der kan have informationer om køretøjet. De kan kontaktes på telefon 114.