Politiet dropper sag om giftmord

Anklagemyndigheden dropper nu sagen mod en kvinde fra Gedser, der var mistænkt for at have slået tre af hendes nærmeste ihjel med gift. Nu kritiserer kvindens forsvarsadvokat politiet for at have hængt kvinden ud som seriemorder på et alt for tyndt grundlag.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Forsvarsadvokat Michael Juul Eriksen er både tilfreds og utilfreds. Tilfreds, fordi hans kvindelige klient ikke længere er sigtet for at for at have forgiftet og dræbt tre mennesker, og utilfreds, fordi han mener politiet og anklagemyndigheden dømte hans klient på forhånd:

- De har været ude i pressen med det samme og sige, hvad hun er sigtet, og det medførte en masse overskrifter i aviserne om, at hun var sigtet for tre fuldbyrdede manddrab og et forsøg på drab, og det er jo noget af det værste vi har set i Danmarkshistorien. 

Chefen for efterforskningen Søren Ravn fra Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi afviser kritikken:

- Vi er jo forpligtet til at orinetere pressen, når der opstår sager af almen interesse, og det er det der er sket i denne her sag.

Den 53-årige kvinde er fortsat varetægtsfængslet. Hun er stadig mistænkt for med morfin og sovepiller at forsøge at dræbe en mand hun boede sammen med i Næstved.

Det var på grund af dette formodede drabsforsøg, at politiet gav sig til at grave i tre andre dødsfald, der alle skete i Gedser, hvor kvinden tidligere boede. I foråret 2006 skete i Gedser to dødsfald i kvindens nærmeste familie. Først døde hendes 81 år gamle svigermor, og tre uger efter var kvindes ægtemand også død.

Endelig var den 53-årige kvinde sigtet for i oktober 2008 at have dræbt sin nye kæreste, også bosiddende i Gedser.

I alle tre tilfælde var politiets teori, at der var tale om giftdrab, men disse sager er altså nu droppet af anklagemyndigheden.

Tilbage står forsvarsadvokat Michael Juul Eriksen i dag med en sag, hvor han nu skal forsvare sin klint mod anklager om drabsforsøg, men han fastholder stadig sin kritik af politiet, og kæmper nu videre for at rense sin klient for anklagerne om drabsforsøg.

 


Nyhedsoverblik