Politiet: Brand i Nykøbing Falster var påsat

Den brand, der natten til forrige mandag hærgede en bygning i Nykøbing F., var påsat, lyder det fra politiet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det var en påsat brand, der natten til mandag i sidste uge hærgede en bygning i Jernbanegade i den centrale del af Nykøbing Falster. Det bekræfter vicepolitiinspektør Søren Ravn-Nielsen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi overfor TV ØST mandag. 

- Vi arbejder fortsat med tekniske undersøgelser, men efter al sandsynlighed er branden påsat, og vi kan ikke sige mere om detaljerne lige nu, siger vicepolitiinspektøren. 

Branden startede i kiosken Oasen i stueetagen af bygningen, men bredte sig hurtigt, og bygningen udbrændte. Hvad eller hvem der satte branden i gang, kan politiet ikke kommentere på nuværende tidspunkt. 

Brand i Jernbanegade Nykøbing Falster
Læs også
Voldsom brand ramte det centrale Nykøbing Falster
Brand i Jernbanegade Nykøbing Falster
Læs også
Voldsom brand ramte det centrale Nykøbing Falster

- Nu har vi vished for, at branden er påsat, og så centerer efterforskningen sig om det, siger Søren Ravn-Nielsen, som også stadig kan bruge oplysninger fra vidner.

- Hvis der er nogen, der ligger inde med oplysninger, som vi ikke har fået, så vil vi gerne høre mere. Specielt hvis nogen har set personer i eller ved forretningen dernede i tidsrummet 23.30 til 00.45 natten til mandag, siger vicepolitiinspektøren.

Ingen mennesker kom til skade ved branden, men skaderne var så omfattende, at brandfolk har revet dele af bygningerne ned.

I alt var 55 indsat til at slukke branden i bygningerne – brandfolk fra hele Lolland-Falster og senere Beredskabsstyrelsen Sjælland, som indsatte fem brandfolk, en redningskran, ladvogn og højtrykskompressor. Og hos politiet fortsætter efterforskningen. 

- Vi arbejder massivt på at få opklaret branden, men kan ikke give estimat på, hvornår det lykkes, slutter vicepolitiinspektør, Søren Ravn-Nielsen.

 


Nyhedsoverblik