Politi efterlyser en 24-årig mand med skizofreni

En 24-årig skizofren mand med thailandsk udseende blev mandag meldt savnet. Politiet hører gerne fra folk, der kender ham eller måske har set ham.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

En 24-årig, skizofren mand er meldt savnet, oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. 

I fredags tog han fra opholdsstedet, Dillesholm, i Gedser for at tage til København. 

Aftalen var, at han skulle være tilbage på opholdsstedet lørdag, men da han mandag aften endnu ikke var vendt tilbage, blev politiet kontaktet klokken 18.38.

Den 24-årige er ikke set, siden han forlod sin mor og søster i København lørdag.

- Hvis der er nogen, der kender ham eller har set ham, hører vi meget gerne fra dem, siger Michael Vilster, vagthavende ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, til TV ØST.

Signaliment

Har du set manden? Så ring 1-1-4