Plejehjem satte fokus på hygiejne - nu har de ældre ikke været syge i et år

Det er formiddag på Plejehjemmet Præstemarken i Stubbekøbing. 

I boenheden Sneglehuset fejrer de ti beboere, at det er Hans Erik Mammens fødselsdag. Der er flag på det fælles langbord i opholdsstuen, og der bliver serveret morgenmad fra beboernes fælleskøkken.

- Vi hygger os, når vi skal have mad, og vi hygger os til kaffen, og vi hygger os om morgenen, når vi får morgenmad, vi har det rigtig rart, fortæller en af beboerne, Betty Andersen.

Men det er ikke kun fødselsdagen, der er værd at fejre på plejehjemmet.

Det seneste år har nemlig budt på store forandringer, og nye rutiner omkring beboernes personlige hygiejne har gjort beboerne mere friske.

- Nu oplever vi, at de ældre kan deltage i de sociale aktiviteter, vi har i huset, og de spiser og drikker mere og er mere friske, hvor de tidligere måske lå mere i sengen, fortæller Marlene Lundemand, der er hygiejnesygeplejerske i Guldborgsund Kommune.

Artiklen fortsætter under billedet. 

Normalt er urinvejsinfektioner en helt almindelig del af hverdagen på et plejehjem. De ældre plejehjemsbeboere er ofte inkontinente, de bruger ble, og de ligger meget ned.

Alt dette kan være medvirkende til, at en urinvejsinfektion kan opstå. Samtidig har de ældre, der oftest er demente, svært ved at forklare, hvis de har symptomer.

Danmark topper i brugen af antibiotika

I Sneglehuset var der i gennemsnit en af de ældre, der var syg hver måned.

- Så har de det rigtig skidt, og så bliver de urolige, og det smitter af på hele gruppen. Den ældre syge bliver forvirret og kan falde, og så har vi risiko for, at de kan brække for eksempel en hofte og skal indlægges, fortæller Marlene Lundemand.

Artiklen fortsætter under billedet. 

Urinvejsinfektioner, hud- og sårinfektioner og luftvejsinfektioner er grunden til, at der bliver udskrevet rigtig meget penicillin til beboerne på de danske plejehjem.

Danmark ligger helt i toppen i Europa, når det kommer til brugen af antibiotika mod urinvejsinfektioner.

Forbruget skal nedbringes 

I den europæiske undersøgelse HALT 3 fra 2017 fik 10,5 procent af beboerne på de plejehjem, der var med i undersøgelsen, antibiotika på undersøgelsesdagen, i Europa var gennemsnittet 4,9 procent. 

Der er altså et mere end dobbelt så stort forbrug i Danmark.

- Det er vi ikke så glade for. Man gør det jo for, at den ældre skal slippe for at blive syg, men vi vil hellere have, at man forsøger at udrede, hvorfor den ældre får urinvejsinfektion igen og igen, og om det er muligt at forebygge på en anden måde. Det er klart et område, hvor vi skal blive bedre i Danmark, fortæller Christian Stab Jensen, akademisk medarbejder og ph.d. i Central Enhed for Infektionshygiejne på Statens Serum Institut.

Artiklen fortsætter under billedet. 

Statens Serum Institut koordinerede den danske del af HALT 3. De inviterede de danske plejehjem til at deltage i undersøgelsen, og Marlene Lundemann besluttede sig for at sige ja tak til at deltage.

Sendte tal til analyse

Derfor gik hun i gang med at interviewe personalet på Præstemarken og fire andre plejehjem i Guldborgsund Kommune.

Hun spurgte ind til inkontinens, om borgeren brugte kateter eller selv gik på toilettet, om borgeren var i behandling med antibiotika, og om borgeren fik forebyggende penicillin for blærebetændelse.

Derefter sendte hun talmaterialet til analyse.

Artiklen fortsætter under billedet. 

Det viste sig, at beboerne på Præstemarken oftere havde urinvejsinfektioner end gennemsnittet på landsplan. I alt drejede det sig om 6,7 procent mod 2,8 procent på landsplan.

Da Marlene Lundemand så tallene, besluttede hun sig for at iværksætte et hygiejneprojekt, der skulle sætte fokus på, at færre beboere blev syge og skulle have antibiotika, og at personalets rutine omkring vask af de ældre, brug af klude og håndklæder, desinfektion af fade med videre skulle ændres.

Nye rutiner

Det hele gik ud på at forhindre bakterier i at blive overført, for eksempel mellem personalet og den ældre.

- Alle 50 medarbejdere fik undervisning i to timer, hvor vi talte om håndhygiejne, brug af værnemidler, handsker og forklæde. Vi talte om, hvordan man vasker helt korrekt og kun bruger kluden en gang til ét strøg i stedet for at folde den og bruge flere sider, fortæller Marlene Lundemann.

Samtidig er der indført faste toilettider, så den ældre kan komme op og sidde og ikke skal ligge ned og besørge.

Et andet tiltag handler om, at de ældre skal have rigeligt at drikke, målet er 1,5 liter om dagen.

- Vi sørger for, at det ser mere indbydende ud, og så serverer vi chips, som er salte og giver tørst. Samtidig bruger vi fine vinglas, så vi kan skåle. Næsten alle har været vant til at skåle, så vi skåler meget, og så bliver der skyllet et par ekstra glas ned, fortæller social- og sundhedsassistent på Præstemarken Anna Mortensen.

En urinvejsinfektion kan være yderst alvorlig hos ældre.

- Dels er det ubehageligt for den ældre, og dels er der den risiko hos ældre mennesker, at en urinvejsinfektion kan føre til, at bakterierne går over i blodbanen og giver blodforgiftning. Ældre mennesker har i forvejen et nedsat immunforsvar, og derfor kan dette potentielt føre til, at de dør. Det er klart noget, man skal være opmærksom på, siger Christina Stab Jensen.

Risko for bakterier med resistens

Projektets fokus på at undgå at bruge penicillin glæder Statens Serum Institut.

- Vi er meget begejstrede for projektet, for det medfører, at forbruget af antibiotika er blevet reduceret. Vi er meget optaget af resistensproblematikken, hvor vi er bekymrede for, at bakterier bliver resistente over for den antibiotika, vi har.

- Vi ved, at jo mere antibiotika, der bruges, jo større er risikoen for, at bakterier udvikler resistens. Til sidst risikerer vi at have det problem, at vi ikke har en effektivt antibiotika, og man risikerer at kunne dø af en simpel urinvejsinfektion, fordi man ikke kan behandle den, siger Christian Stab Jensen.

Artiklen fortsætter under billedet. 

Hygiejneprojektet har kostet 5.000 kroner at gennemføre. Pengene er først og fremmest gået til uddannelse af personalet i de nye rutiner.

- Vi har købt nogle få ting, vi kørte i Jysk og købte en ordentlig stak håndklæder til tre kroner stykket. Men sådan et projekt koster ingenting i forhold til, hvad det koster at få indlagt en borger på sygehuset, så de penge er hurtigt tjent ind, fortæller Marlene Lundemand.

Artiklen fortsætter under billedet. 

Små tiltag gode for beboerne

Og selv om der først var skepsis hos personalet, så beviste resultaterne hurtigt, at projektet var en succes.

- Som dagene gik, kunne vi se, at de her små tiltag gør noget godt for vores beboere. De spiser og drikker mere, og de har det generelt bare bedre, ligesom os andre, hvis vi er raske, siger Anna Mortensen.

Målet var 100 dage uden urinvejsinfektion.

Men projektet kan snart fejre etårsdag uden brug af antibiotika og uden sygdom. Siden projektet gik i gang, har ingen af de ældre haft en urinvejsinfektion, og de har derfor ikke haft behov for antibiotika.

Artiklen fortsætter under billedet. 

De nye rutiner glæder også de ældre.

- Det er meget flot, at vi får sådan en pasning, så vi ikke bliver syge, det er det. Vi har det godt her, siger Betty Andersen. 

Inviterer på brunch  

Etårsdagen kommer ikke til at gå stille af sig på Præstemarken. Beboerne skal have stor brunch, og deres familie er også inviteret.

- Vi skal hygge os og pynte op og have lækker mad, siger Anna Mortensen, der står i spidsen for at fejre dagen. 

De nye hygiejnerutiner skal nu indføres på de øvrige 10 plejehjem i Guldborgsund Kommune.