Påsat brand ved gammel skole

Natten til onsdag blev der sat ild til en affaldscontainer ved en gammel skole i Nykøbing Falster. Et tag gennembrændte.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En gammel skole på Engboulevarden i Nykøbing Falster har natten til onsdag været udsat for brand.

Politiet fik meldingen klokken 00.20 og kunne konstatere, at nogen havde sat ild til en affaldscontainer ved skolen, hvorefter ilden havde bredt sig til et skur.

Skurets tag på omkring 5 gange 5 meter brændte igennem.

Et vidne har fortalt til politiet, at vedkommende så 4 unge sortklædte mænd løbe fra stedet mod banen cirka 10 minutter før branden.


Nyhedsoverblik