Overført til Rigshospitalet efter ulykke

To mænd blev fredag aften overført til Rigshospitalet efter en alvorlig ulykke på Gedser Landevej.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Bilen med de to mænd ramte et vejtræ på Gedser Landevej ved Nykøbing Falster. Ifølge politiet skyldes ulykken en overhaling - formentlig med meget høj fart.

Lægehelikopteren blev sendt til stedet og landede direkte på vejen. Herfra blev den 40-årige fører af bilen fløjet direkte på Rigshospitalet med en beskadiget milt og flere brækkede ribben.

Den 44-årige passager blev først kørt på sygehuset i Nykøbing Falster, men blev senere ligeledes kørt til Rigshospitalet med en brækket nakke og et brækket ben.