Overfaldet med køkkenkniv

Med en stor køkkenkniv gik en 21-årig mand ifølge politiet til angreb på en bekendt i Nykøbing Falster, som han gennem længere tid har haft uoverensstemmelser med. Manden er nu sigtet for et drabsforsøg på. Offeret nåede at stikke af i tide, oplyser Ritzau.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Overfaldet var kulminationen på længere tids uvenskab mellem de to.

Manden trængte ved et-tiden i nat ind gennem en åben terrassedør til offerets bopæl på Øster Allé og stak med kniven mod hans hals og hoved.

Det lykkedes dog den overfaldne at parere med hænderne, før han sammen med en kammerat stak af fra stedet og slog alarm til politiet.

Det lykkedes en politipatrulje at finde den formodede gerningsmand i hans egen lejlighed, hvor han også stod med en stor kniv, da betjentene kom ind.

- Men han blev passiviseret med peberspray, siger vagtchef Søren Østervig.

Manden fremstilles søndag i grundlovsforhør, hvor han vil blive sigtet for drabsforsøg.

Politiet ved endnu ikke, hvad der har lagt grunden til de to mænds uvenskab.


Nyhedsoverblik