Opgang evakueret ved brand

Beboerne i en hel opgang i Nykøbing Falster måtte reddes ud fredag aften, da der udbrød brand i en lejlighed.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Et stearinlys på et børneværelse var formentlig årsag til en brand i en lejlighed på Fynsvej i Nykøbing Falster lørdag aften. Værelset udbrændte og lejligheden blev sodskadet.

Sydsjællands- og Lolland Falsters Politi fik anmeldelsen om branden 22.14. Da brandvæsenet ankom blev beboerne i de øvrige lejligheder i opgangen reddet ud - nogle med hjælp fra en stigevogn.

Ingen kom til skade ved branden, men familien, der bor i den brandhærgede lejlighed er blevet genhuset. Resten af beboerne er vendt tilbage til deres hjem.


Nyhedsoverblik