Omsorgscafé for misbrugere lukker: - Det er her, vi får vores tryghed

Lokalpolitikere har besluttet at lukke omsorgcaféen i Nykøbing, der hører til Center for Afhængighed. For mange brugere er det familien, der forsvinder.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Misbrugeres hjerne kan modarbejde én, uden at man ved det. Dét kan man gå ned og få en snak med dem om dernede.

Sådan forklarer Michael Thestrup, der er misbruger og benytter sig af omsorgscaféen på Center for Afhængighed i Nørregade i Nykøbing. Her kan han snakke med andre ligesindede og med personale, der kan hjælpe med hygiejne, psykiske problemer og omsorg.

quote Det er rart at komme hernede, du kan få din morgenmad og din tryghed

Maja Laursen

Omsorgscaféen ligger i forlængelse af Center for Afhængighed, hvor behandlingen for alkohol-og stofmisbrugere foregår. Her kan misbrugerne hente medicin på øverste etage, og så kan de gå ned i caféen, som alle hverdage fra klokken 09.00-12.00 er klar med gratis morgenmad.

Men det er snart slut. For den 27. september lukker caféen.

Pengene skal i stedet gå til Center for Afhængighed

Det er Social, Sundhed og Omsorgsudvalget i Guldborgsund Kommune, der har besluttet at lukke omsorgscaféen.

Artiklen fortsætter under billedet.

- Misbrugeres hjerne kan modarbejde én, uden at man ved det, forklarer Michael Thestrup.
- Misbrugeres hjerne kan modarbejde én, uden at man ved det, forklarer Michael Thestrup. Foto: Toke Grøndal - TV2 ØST

De 800.000 kroner, det årligt koster at drive caféen, skal i stedet gå til en forstærket indsats af Center for Afhængigheds medicinske afdeling. Centeret modtog i foråret et påbud, fordi det ikke levede op til nye, skærpede krav på området. Der skal der nu rettes op på.

- Vi tænker selvfølgelig altid over tingene, inden vi træffer politiske beslutninger, men samtidig må jeg sige, at det er et oplæg, der er kommet fra Centeret. Jeg forventer sådan set, at de har foretaget den her nødvendige vurdering i forhold til, hvad der giver mest mening for vores borgere, siger Jens Erik Olsen (Guldborgsundlisten), der er næstformand i Social, Sundhed og Omsorgsudvalget.

Artiklen fortsætter under billedet.

Det er næstformand i Social, Sundhed og Omsorgsudvalget i Guldborgsund Kommune, der har været med til at beslytte, at omsorgscaféen skal lukke.
Det er næstformand i Social, Sundhed og Omsorgsudvalget i Guldborgsund Kommune, der har været med til at beslytte, at omsorgscaféen skal lukke. Foto: Toke Grøndal - TV2 ØST

Ifølge repræsentanten for brugerne af caféen er der mellem 60-100 misbrugere, der benytter sig af at komme i caféens åbningstider om ugen.

quote Man henter medicin bag armeret glasrude, men her kan man gå ned bagefter og få en kop kaffe og en snak om stort og småt

Maria Skytte, brugerrepræsentant for brugerne, der kommer i omsorgscaféen

- Omsorgscaféen er et af de bløde tilbud. Det er en af dem, man måske ikke kan måle succesraten på på papir. Men med 60-80 besøgende om ugen og et åbningstilbud på 15 timer om ugen er det jo en succes, siger brugerrepræsentant Maria Skytte.

Alle kan komme i caféen

Omsorgscaféen er åben for alle.

- Man henter medicin bag en armeret glasrude, men her kan man gå ned bagefter og få en kop kaffe og en snak om stort og småt. Misbrugsområdet er jo ikke kun tilegnet et specifikt segment, det findes jo i alle samfundslag, og caféen bliver også besøgt af alle samfundslag, siger Maria Skytte.

Artiklen fortsætter under billedet.

Ifølge brugerrepræsentant Maria Skytte er omsorgscaféen velbesøgt og vellidt.
Ifølge brugerrepræsentant Maria Skytte er omsorgscaféen velbesøgt og vellidt. Foto: Toke Grøndal - TV2 ØST

Der er ikke et krav, at der skal være dokumentation for, at man er i behandling under Center for Afhængighed for at komme i caféen.

- Nogle er kommet i caféen først og har derefter turde tage skridtet til at komme i behandling, siger Liane Christensen fra Nykøbing Falster, der også kommer i caféen.

- Personalet har tid til at snakke med mig

Brugerne af omsorgscaféen peger på, at den kan noget helt særligt. Maja Laursen besøger også ofte caféen og får en omgang morgenmad og får en snak med nogle af de fastansætte omsorgsmedhjælpere.

- Det har hjulpet mig rigtig meget. De har hjulpet mig med antabus og nogle psykiske problemer. Det er rart at komme hernede, du kan få din morgenmad og din tryghed. Personalet har tid til at snakke med dig, og det har meget at sige, siger Maja Laursen.

Artiklen fortsætter under billedet.

- Det har hjulpet mig rigtig meget, siger Maja Laursen.
- Det har hjulpet mig rigtig meget, siger Maja Laursen. Foto: Toke Grøndal - TV2 ØST

Caféen ligger lige under det lokale, hvor Center for Afhængighed har til huse:

- Nogle har været ovenpå til samtale og er blevet frustreret eller ked af det, så kan man komme ned i caféen bagefter og få nogle trøstende ord eller en skulder af græde ved. Vi kender hinanden så godt, at vi kan se, hvis nogen har det dårligt. Det er sådan, vi bruger caféen. Det er ligesom vores familie, der er også nogen, der ikke rigtig har familie, men vi er familie sammen. Vi kender hinanden, vi kan se hinanden, siger Liane Christensen.

Sikker på, at nogle vil ryge igennem

Fælles for de misbrugere, som TV2 ØST har talt med, er, at de alle er meget kede af, at caféen snart lukker.

Læs også
Varmestue i Slagelse bliver overrendt: - Det er svært at nå hele vejen rundt
Læs også
Varmestue i Slagelse bliver overrendt: - Det er svært at nå hele vejen rundt

- Jeg er jo rigtig ked af det, og jeg er sikker på, at nogle ryger igennem sien, og nogle kan risikere ikke at komme i den behandling, de har brug for, fordi de ikke har caféen til at komme og snakke, siger Liane Christensen.

Artiklen fortsætter under billedet.

- Jeg er jo rigtig ked af det, og jeg er sikker på, at nogle ryger igennem, siger Liane Christensen.
- Jeg er jo rigtig ked af det, og jeg er sikker på, at nogle ryger igennem, siger Liane Christensen. Foto: Toke Grøndal - TV2 ØST

Center for Afhængighed, som har lokaler ovenpå caféen, lukker dog ikke, så her kan misbrugerne stadig komme og få udleveret den medicin, de har brug for. Men ifølge Liana Christensen er det ikke det samme.

- Når du kommer ovenpå, er man autoritetstro. Hernede kan vi være os selv, og vi tager ikke en maske på, som vi gør ovenpå, når vi skal til samtaler. Nogle gange er det, som om man får vredet armen om deroppe, siger Liane Christensen.

quote Hernede kan vi være os selv, og vi tager ikke en maske på, som vi gør ovenpå, når vi skal til samtaler

Liane Christensen

Alternative muligheder 

De 60-100 misbrugere, der kommer i caféen om ugen, er utilfredse og kede af, at caféen lukker.

Gør det ikke indtryk på jer, der har truffet beslutningen?

- Det gør da klart indtryk. Det vil jeg ikke lægge skjul på. Men der findes nogle alternative muligheder, blandt andet Huset og Kirkens Korshær og Perronen (værested, red.) har også et tilbud, siger Jens Erik Olsen (Guldborgsundlisten).

Men flere brugere peger på, at de andre tilbud ikke rigtig passer til dem.

- Jeg har angst, så det der med at gå igennem byen for at skulle hen på Perronen eller Huset, det har jeg rigtig svært ved, fordi jeg har social angst, siger Angelique Rasmussen fra Nykøbing Falster.

Artiklen fortsætter under billedet.

- Jeg har angst, så det der med at gå igennem byen for at skal hen på Perronen eller Huset, det har jeg rigtig svært ved, siger Angelique Rasmussen fra Nykøbing Falster.
- Jeg har angst, så det der med at gå igennem byen for at skal hen på Perronen eller Huset, det har jeg rigtig svært ved, siger Angelique Rasmussen fra Nykøbing Falster. Foto: Toke Grøndal - TV2 ØST

Lokalpolitiker: - Vi er udfordret på hele det sociale område

Angelique Rasmussen mener, at politikerne har glemt et meget vigtigt aspekt i deres beslutningsproces:

- De burde tænke over, at vi alle sammen er meget forskellige, og vi har forskellige behov. Vi er nogle, der ikke er stærke nok til at være de andre steder.

quote Nu er det jo ikke alene hos Center for Afhængighed, at vi er økonomisk udfordret

Jens Erik Olsen (Guldborgsundlisten), næstformand i Social, Sundheds og omsorgsudvalget

- Jeg er fuldstændig bevidst om, at det måske ikke lige matcher målgruppen alle steder. Derfor synes jeg måske også, man kunne kigge på, om man kunne finde en anden løsning, der ikke er nær så omkostningstungt. Det, man sætter pris på, er, at man har mulighed for at være sammen og drikke en kop kaffe, og det kan måske løses med en kaffeautomat og lignende ting, siger Jens Erik Olsen, næstformand i Social, Sundheds og omsorgsudvalget.

Og det mener du godt, man kan, uden at omsorgscaféen er der?

- Som jeg tidligere sagde, kan der måske findes andre muligheder for noget samvær eller cafévirksomhed på et væsentligt lavere niveau, end der har været hele tiden, siger Jens Erik Olsen.

Kirkens korshær varmestue
Læs også
Flere hjemløse rykker fra storbyen til provinsen
Kirkens korshær varmestue
Læs også
Flere hjemløse rykker fra storbyen til provinsen

Der skal bruges nogle ekstra penge til Center for Afhængighed, fordi der er nogle påbud, der skal efterkommes. Den ekstra udgift er taget fra udgiften til omsorgscaféen. Kunne kommunen ikke bare dække den ekstra udgift?

- Nu er det jo ikke alene hos Center for Afhængighed, at vi er økonomisk udfordret. Det er vi jo også på en del andre steder, og hele det sociale område. Derfor er vi nødt til at kigge på omstrukturering, siger næstformand Jens Erik Olsen.


Nyhedsoverblik