Indtil videre har Nykøbing FC fået dispensation af DBU til at spille på stadion sæsonen ud, selvom blandt andet lysanlægget ikke lever op til kravene i 1. division.
Men fra næste sæson skal fodboldholdets hjemmebane så opgraderes, hvor DBU blandt andet kræver varme i banen.
Økonomiudvalget i Guldborgsund Kommune godkendte ifølge avisen mandag at bruge 2,3 millioner kroner i 2018 på at lægge varme i banen på Enelco Arena. Senest i 2017 skal stadions lysanlæg til en pris af 300.000 kroner så laves.
Økonomiudvalget forholdt sig også til at bruge penge på vandingsanlæg, etablering af nyt græstæppe samt et separat udebaneafsnit, hvilket er et krav til højrisikokampe i 1. division for at undgå ballade.
De beslutninger udskød udvalget dog indtil videre.
Nykøbing FC skal også selv til lommerne. I år skal klubben betale 100.000 kroner for leje af stadion.