Nykøbing FC har hentet tidligere danmarksmester

Nykøbing FC har for alvor valgt at skrue op for ambitionerne om en større liga. De har nemlig skrevet kontrakt med en spiller fra øverste hylde.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Den fremadstormende fodboldhold Nykøbing FC har taget næste skridt på vejen mod at blive en af Danmarks top-klubber.

Det vil i nogens øjne betragtes som et mindre skridt, men det er i den rigtige retning.

For klubben har tirsdag klokken 12:00 kunne offentligøre, at de har skrevet kontrakt med superligaspilleren og den tidligere danmarksmester Søren Christensen.

Dermed kommer endnu et stort navn til klubben, der også har den tidligere AAB-spiller Anders Due på holdet.

Kommer hjem fra Kroatien

30-årige Søren Christensen har tidligere spillet i FC Nordsjælland, hvor han var på holdet i mesterskabssæsonen 2011/12. Her var han også inde omkring ligalandsholdet og vende, inden han i 2015 skiftede til norske Haugesund.

Han blev som 19-årig blev hentet til FC Nordsjælland i 2006 som midtbanespiller, og senest har han spillet i kroatiske Slaven Belupo, hvor han var blandt andet var med i pokalfinalen mod Dinamo Zagreb.

Nu vælger han så at vende hjem til Danmark for at blive en del af Falster-projektet, der efter planen skal i Superligaen senest i år 2020. Og klubbens formand har fuld tiltro til den hjemvendte stjernespiller.

- Vores samtaler over de seneste uger har handlet om Sørens passion og motivation for at være en del af rejsen med Nykøbing FC i den landsdel, han er opvokset i, hen mod Superliga senest i 2020, udtaler formand, Claus Jensen på Nykøbing FCs Facebook-side.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 


Nyhedsoverblik