Nykøbing FC fik ørerne i maskinen i Køge

Efter sejr i de to første kampe i 1. Division kom Nykøbing FC søndag eftermiddag ned på jorden igen med et 3-0 nederlag i Køge.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Den seneste uge har oprykkerne fra Nykøbing FC solet sig på førstepladsen i 1. Division, men søndag eftermiddag kom falstringerne ned på jorden igen, da holdet tabte 3-0 til HB Køge.

Hjemmeholdets Mads Juel Andersen bragte hjemmeholdet på sejrkurs efter 22 minutter - og stillingen 1-0 var også pausestillingen.

Kort inde i anden halveg bragte Mark Gundelach HB Køge foran 2-0 - og med 20 minutter tilbage af opgøret sørgede Marc Rochester Sørensen for at pille den sidste spænding ud af opgøret med målet til slutresulatet 3-0.

Med resultatet ligger Nykøbing FC dog fortsat med i toppen af rækken med seks points for tre kampe.  

1.232 tilskuere overværede opgøret.