Den bedste revy i 2009 er Nykøbing Falster Revyen. Det blev facit, da årets revypriser blev uddelt søndag aften, skriver folketidende.dk.
Alle landets revyer var samlet på Bakken, og Nykøbing Falster Revyen var nomineret i samtlige fire kategorier.
Det blev dog kun til en enkelt pris - det var så til gengæld prisen som "Årets Revy".
Successen kommer oven på at Flemming Krøll og resten af holdet bag Nykøbing F. revyen i sidste uge kunne melde om publikumsrekord. Revyen kører indtil 29. august.