Ny NFH-træner: Det her er et projekt alle taler om

Jakob Larsen, der i øjeblikket er træner i GOG, glæder sig til at tage over styringen af NFH’s håndboldkvinder.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der var proppet til randen med mennesker, da NFH torsdag eftermiddag præsenterede deres nye cheftræner næste sæson på et pressemøde.

Manden i front bliver Jakob Larsen, som er træner for GOG’s håndboldherrer i øjeblikket, og TV ØST mødte ham kort efter pressemødet til en lille snak om ambitioner og forventninger. Det kan du læse her:

Hvorfor vil du gerne til Nykøbing?

Der er gang i den hernede. Det er et spændende sted. Der er kæmpe opbakning, og sponsorkredsen er kæmpestor. Det er en nok den fedeste hjemmebane i dansk håndbold. Jeg kommer fra en herreverden, som også er interessant, men efter så mange år i den både som spiller og træner, så havde jeg brug for et stilskifte. Det er ikke nogen hemmelighed, at det her projekt er et af dem, man taler om i håndboldverdenen. At være en del af det er meget spændende, og jeg ser meget frem til det arbejde.

quote Det er ikke nogen hemmelighed, at det her projekt er et af dem, man taler om i håndboldverdenen

Jakob Larsen, ny cheftræner i NFH

Hvordan er det at blive præsenteret i dag med al den opbakning?

Det er jo helt vildt. Jeg er blevet præsenteret før som træner, men jeg har været i GOG som spiller gennem 15 år og som træner i fem, så er det lidt så-som-så med begejstringen, fordi jeg er en del af tapetet. Og her kan jeg mærke en oprigtig begejstring og interesse, og det er fedt. Jeg glæder mig meget til at indfri de forventninger, jeg kan mærke, de har til mig.

Hvad er dine ambitioner med NFH?

Holdet her har potentiale til rigtig meget, og setuppet har potentiale. Man spiller i Nykøbing og har været i Næstved et par gange, hvor der også har været fuldt hus. Der er et kæmpe sponsorgrundlag, et fint spillerbudget, som hele tiden er vokset henover årene. Så med tiden kan man komme op og blande sig med de største i dansk kvindehåndbold. Og kan man det på budget-siden, så kan man også blande sig i topstriden og være med til at spille om medaljer. Der er talenter hernede, man kan arbejde med, og så tror jeg på, at vi sammen kan løfte det her til et endnu højere niveau over de næste år.

quote Holdet her har potentiale til rigtig meget, og setuppet har potentiale

Jakob Larsen, ny cheftræner i NFH

Hvad kan du bidrage med?

Jeg kommer med en masse viden fra herresiden, men det fungerer lidt anderledes på det taktiske plan. Vi kører nogle andre ting end i damehåndbold. Træningen er anderledes, og de vil komme til at dække lidt anderledes op. Kontrafasen er velfungerende, men den kan vi finjustere. Det etablerede angrebsspil kan vi lægge små lag på hist og pist. Og jeg skal passe på ikke at rykke for meget på de ting, der fungerer, for de skal bare fortsætte. Det handler om småjusteringer og rettelser, og så skal vi jo på en eller anden måde arbejde ud fra en fælles forståelse af, hvad vi gerne vil og bygge på over tid.

Pressemøde NFH
Læs også
NFH-formand om ny cheftræner: Han er enormt grundig
Pressemøde NFH
Læs også
NFH-formand om ny cheftræner: Han er enormt grundig

 

170126_jakob_larsen.jpg
Læs også
NFH henter ny cheftræner i GOG
170126_jakob_larsen.jpg
Læs også
NFH henter ny cheftræner i GOG

 


Nyhedsoverblik