Nu er det endeligt vedtaget – omstridt skolesammenlægning er en realitet

Byrådet i Guldborgsund Kommune har netop vedtaget, at Østre Skole og Lindeskovskolen i Nykøbing Falster skal lægges sammen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- I skulle skamme jer, råbte en vred mor, og udvandrede fra byrådssalen.

Sådan så det torsdag aften ud i byrådssalen i Guldborgsund, efter et stort politisk flertal havde besluttet, at Østre Skole og Lindeskovskolen i Nykøbing Falster skal lægges sammen.

Det er en beslutning, som er mødt af stor kritik fra forældre fra Østre Skole.

Lindeskovskolen er nemlig igennem en årrække blevet fravalgt af mange forældre med dansk baggrund, og andelen af tosprogede børn er nu oppe på over 80 procent af de knap 200 elever, der går på skolen.

Skolesammenlægning
Læs også
Skoler skal lægges sammen: - Der er mange bekymrede forældre
Skolesammenlægning
Læs også
Skoler skal lægges sammen: - Der er mange bekymrede forældre

Ophedet debat

Beslutningen kom ovenpå en ophedet debat om det omstridte punkt 64 i byrådssalen, hvor især Dansk Folkepartis René Christensen kæmpede imod forslaget om at nedlægge naboskolen, Østre Skole, og flytte skolens elever over på Lindeskovskolen.

- Det her handler ikke om undervisningspolitik. Det handler om udlændinge- og integrationspolitik. Jeg synes, at det er rigtig ærgerligt, at det er vores skoler, der skal løse den udfordring. Det burde være en politisk opgave at løse det, ikke en opgave for de 500 børn og 1.000 forældre på Østerbro, sagde René Christensen blandt andet i salen med støtte fra mange fremmødte forældre til elever på Østre Skole.

Dansk Folkeparti stod dog alene med sin kritik blandt byrådspolitikerne. 23 stemte for i byrådet. En undlod, og resten - som er Dansk Folkepartis medlemmer - stemte imod.

Forælder på Lindeskovskolen
Læs også
Skæbnens time nærmer sig for skolesammenlægning: - Bare politikerne nu ikke ændrer mening
Forælder på Lindeskovskolen
Læs også
Skæbnens time nærmer sig for skolesammenlægning: - Bare politikerne nu ikke ændrer mening

Det har varet alt for længe

En sammenlægning vil betyde, at andelen af tosprogede kommer ned i nærheden af 25 procent. Og det er helt centralt, siger formanden for Børne- og Familieudvalget, Simon Hansen (S).

- Det her har varet alt for længe. Helt siden 1990'erne er den ene skole på Østerbro blevet fravalgt. Vi har politisk ladet stå til for længe. Det er en uholdbar situation. Det er på tide at handle, og handle, mens forudsætningerne er gode. Og det er de nu, sagde han i byrådssalen.

Også Venstre talte for planen.

- Vi tror på, at de der skaber en god skole i dag, de er også med til at skabe en god skole i morgen, sagde Ole K. Larsen (V).

Udvalgsformand Simon Hansen for Uddannelsesudvalget
Læs også
Udvalg vil lægge skoler sammen: - Vi vil skabe en stærk, fælles folkeskole
Udvalgsformand Simon Hansen for Uddannelsesudvalget
Læs også
Udvalg vil lægge skoler sammen: - Vi vil skabe en stærk, fælles folkeskole

Vrede forældre

Tilskuerne til byrådsmødet var så godt som alle forældre til børn på Østre Skole. Og de holdt sig ikke tilbage med protesterende mumlen, tilråb og udbrud under debatten.

Kritikken var da også hård fra forældrene om beslutningen.

- Jeg er rystet lige nu. Vi er overhovedet ikke blevet hørt i det her. Jeg har taget mine forholdsregler, og har fået mit barn skrevet op i en en anden byskole og fået min mindste skrevet op til en privatskole, siger Pernille Christensen, der har et af børnene på Østre Skole.

Andre er dog også klar til at give politikerne lov til at vise, at de faktisk vil kunne få det til at fungere. 

- Vi giver det en chance. Jeg har de samme bekymringer som mange andre. Men det kan lige så godt bero på uvidenhed. Og jeg vil ikke flytte min søn fra sine kammerater på baggrund af noget, vi tror, siger Kristina Pedersen, der er mor til en elev i tredje klasse på Østre Skole.

Udvalgsformand Simon Hansen for Uddannelsesudvalget
Læs også
Udvalg vil lægge skoler sammen: - Vi vil skabe en stærk, fælles folkeskole
Udvalgsformand Simon Hansen for Uddannelsesudvalget
Læs også
Udvalg vil lægge skoler sammen: - Vi vil skabe en stærk, fælles folkeskole

Borgmester: Vi vil skabe en superskole

Efter en ophedet debat i byrådssalen tog borgmester John Brædder ordet i sagen, og talte direkte til de mange protesterende forældre.

- Jeg vil gerne slå en ting 100 procent fast overfor jer, der er til stede i dag: Det her er en beslutning, som vi træffer, fordi vi er valgt til at være politikere og have ansvarligihed for hele Guldborgsund Kommune. Det havde været lettere at læne sig tilbage for at se, hvad der skete ude i området. Det er det, vi har gjort i de sidste otte-ti år. I stedet er der opstået et Østerbro-område, hvor der er et dem og os. Og det kan vi ikke være tjent med, sagde han.

Han betegner beslutningen om en skolesammenlægning som en chance for at gøre noget for at styrke området.

- Beslutninger i byrådet er ikke altid populære. Men vi vil hjælpe med til at få hele området til at fungere. Meningen med denne beslutning er, at vi vil skabe en superskole på Østerbro. Det kommer vi til med jeres hjælp. Og med hjælp fra kommunen og os politikere, som mener det her. Så kan det godt lade sig gøre, sagde han.


Nyhedsoverblik