Novo donerer 2,2 millioner kroner til filosofi og naturvidenskab for børnehavebørn i Guldborgsund

En donation fra Novo Nordisk Fonden på 2,2 millioner kroner til Guldborgsund Kommune skal gøre børn interesserede i filosofi og naturvidenskab.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Hvorfor dit og hvorfor dat?

Børns naturlige undren over stort og småt er velkendt, men i stedet for at give børnene svar, skal de selv være med til at finde svarene. Det er grundtanken bag et nyt projekt i Guldborgsund Kommunes børnehaver med titlen Naturlig science i dagtilbud.

Projektet bliver en realitet med en donation på 2,2 millioner kroner fra Novo Nordisk Fonden. Pengene skal blandt andet bruges til, at børnehavepædagoger uddannes i såkaldt sciencepædagogik.

- I dag er vi rigtig gode til at gå ud i skoven og finde edderkopper, sjove planter eller biller. Nu vil vi gerne blive bedre til også at afprøve naturen sammen med børnene, fortæller Bill Lehmann, der er faglig koordinator for daginstitutionsområdet i Guldborgsund Kommune.

quote Mange gange kommer vi til give svarene i stedet for, at børnene selv får lov at undre sig og finde svaret

Bill Lehmann, faglig koordinator, Guldborgsund Kommune

- Så i stedet for at fortælle børnene, hvordan man kan søsætte en lille båd af et stykke tørt træ på skovsøen, så skal vi undersøge sammen med børnene, hvilke materialer der kan flyde, og hvilke der synker, tilføjer han.

Projektet skal være med til at gøre Guldborgsund til Danmarks dannelseskommune. Naturlig science i dagtilbud laves i samarbejde med professionshøjskolen Absalon, som skal stå for uddannelsen og opkvalificeringen af pædagogerne.

Forberedelse til fremtiden

Det handler med andre ord om at styrke børns nysgerrighed ved at stille de undrende spørgsmål som, hvorfor mon det hænger sådan sammen? Og det er her, den filosofiske tænkning kommer ind i billedet.

- Mange gange kommer vi til give svarene i stedet for, at børnene selv får lov at undre sig og finde svaret, siger han.

drukaffald_soroe.jpg
Læs også
Unges fester generer børnehave og spejdere - efterlader joints og knuste flasker
drukaffald_soroe.jpg
Læs også
Unges fester generer børnehave og spejdere - efterlader joints og knuste flasker

Bill Lehmann understreger, at selvom pengene kommer fra Novo Nordisk, så handler projektet ikke om at præge børnene til at blive videnskabsfolk frem for eksempelvis håndværksmæssige uddannelser.

- Det handler ikke om at præge børnene til i fremtiden at vælge en bestemt uddannelse eller have særlige interesser. Det handler om at understøtte den helt naturlige undren, børn har.

Men ingen kender fremtiden, og derfor handler det også om at gøre børn alsidige i deres interesser, forklarer han til TV2 ØST.

På skolebænken i næste måned

Berith Bjørnholm, der er leder af Education & Outreach i Novo Nordisk Fonden, siger om donationen til projektet:

- Vi mener, at grundlæggende naturvidenskabelig dannelse er central for børn og unges mulighed for at agere i en verden præget af hastig teknologisk udvikling. Derfor er vi begejstrede for, at Guldborgsund Kommune vil være med til at styrke børn og unges interesse, viden og kompetencer inden for naturvidenskab og teknologi.

Læs også
Danmark skal plante træer – børnehavebørn lærer om træer og samler penge ind
Læs også
Danmark skal plante træer – børnehavebørn lærer om træer og samler penge ind

De tre daginstitutioner er Søruphus i Eskilstrup, Bangsebro og Skovtrolden i Nykøbing. De skal siden være med til at udbrede metoden og erfaringerne til de øvrige daginstitutioner i kommunen, og i projektet ligger også et samarbejde med Absalon om at dele erfaringer og viden med landets øvrige kommuner.

Allerede til februar skal pædagogerne på skolebænken første gang. Projektperioden løber samlet set over de næste tre år.


Nyhedsoverblik