Nordlys mandag: Så flot var det

Et større nordlys kunne natten til mandag ses over regionen. Det er blandt andet blevet filmet i Sakskøbing.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En horisont, der glødede i røde, gule og lilla nuancer var natten til mandag belønningen til dem, der ikke sov.

Kiggede man op mod nord var der nemlig meget synligt nordlys.

Det fortæller vores seer Michael Stryger, der satte et kamera op og filmede nordlyset, så det kunne afspilles i høj hastighed som en såkaldt timelaps-video.

- Jeg havde set på nettet, at det var på vej, og jeg filmede mellem klokken 23.30 og 02.00 med en fiskeøjelinse, fortæller Michael Stryger til TV ØST.

Solvinden er bagmand

Michael Stryger er meget interesserede i astronomi, og er med i den astronomiske forening på Lolland.  Han passionen betød, at han også senere mandag filmet Merkurs passage af solen, og tidligere også eksempelvis måneformørkelser.

- Jeg synes det er meget spændende, så jeg sørger for at være klar om natten, siger Michael Stryger.

Nattens nordlys skyldes, at solvinden omkring Jorden i disse dage er ekstra kraftig. Den amerikanske vejrtjeneste NOAA advarer samtidig om, at de elektrisk ladede partikler i vinden kan påvirke satellitter, radiokommunikation og højspændingsledninger. Nordlyset og det tilsvarende sydlys har kunne ses på fire kontinenter, og er blevet kaldt særdeles flot.


Nyhedsoverblik