Ni-årig drak syre

En ni-årig dreng fra Vestlolland har fået varige mén efter at have drukket af en flaske med ætsende væske, som han fandt i en skov.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Drengen var sammen med sin skoleklasse på naturlegepladsen i Bangsebro Skoven, nord for Nykøbing. Der fandt han en kildevands-flaske med noget mælkehvidt væske i, som han drak af.

Hans læber og tunge hævede voldsomt, og det skummede ud af hans mund. Drengen blev straks kørt til skadestuen på Nykøbing Sygehus, fortæller Lolland Falsters Folketidende.

Der var formentlig afløbsrens i flasken, og der kan være tale om en ikke eksploderet syre-bombe.

Væsken har ætset drengens spiserør, og han har fået opereret en sonde ind i maven, så han kan få mad. 


Nyhedsoverblik