NFHs træner: Det er kæmpe, kæmpe stort

For første gang nogensinde kan håndboldkvinderne fra NFH kalde sig for danske mestre. De vandt nemlig den tredje finale 27-25 over København.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

For første gang nogensinde kan NFH kalde sig danske mestre. 

Og cheftræner, Niels Agesen, står også badet i champagne, da TV ØST fanger ham lige efter sejren. 

- Jeg er bare glad. Det kan ikke blive bedre. Danske mestre er det ypperste og det er kæmpe, kæmpe stort, siger Niels Agesen.

- Jeg er så glad på pigernes vegne, på klubbens vegne og på Lolland-Falsters vegne. Det er kæmpe stort. 

En oplevelse for livet

quote Vi har en oplevelse for livet

Niels Agesen

Men det var ikke en nem vej til sejren. For første halvleg tabte NFH med to mål. 

- Jeg synes, København styrer første halvleg, fordi vi ikke holder vores aftaler. I anden halvleg får vi styr på det og langt hen af vejen er det på vores præmisser, siger Niels Agesen. 

- Vi har en oplevelse for livet. De bruger så mange timer og siger nej til så mange ting, fordi de vil håndbolden. Så er det også fortjent at prøve sådan noget her. 


Nyhedsoverblik