I sidste kamp scorede de to topscorere Sisse Bruun og Annekatrin Hartmann slet ikke. Det ville de godt tage revance for i dagens kamp mod Brabrand.
Og specielt Sisse Bruun fik taget grundigt revance. 10 gange tæskede hun bolden ind om ørerne på Brabrands målvogter i kampen, som NFH vandt 34-15.
- Det er fantastisk. Vi har haft måltørke, men det er dejligt at vise når vi skal spille mod Slagelse i næste weekend ,for der har vi virkelig brug for at score mange mål, sagde Sisse Bruun.