NFH-træner får sin kone i målet

Tidligere landsholdskeeper Mette Sahlholdt gør comeback, når hun fra næste sæson vender tilbage til Nykøbing Falster Håndboldklub, hvor hendes mand er træner.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Mette og Kenneth Sahlholdt indtager i den grad Nykøbing Falster, når det lokale håndboldhold fra næste sæson løber på banen. Ikke alene flytter parret midt i juni til byen. 35-årige Mette Sahlholdt har netop skrevet under på en kontrakt med Nykøbing Falster Håndboldklub (NFH), hvor hendes mand er træner. 

Nykøbing Falster rykkede for nogle måneder siden op i håndboldligaen, og med Mette Sahlholdt får den rutineret dame med ombord. Målvogteren har spillet over 450 liga og Europa Cup kampe for GOG og HC Odense, og så har hun spillet 42 landskampe for det danske kvindelandshol, skriver NFH i en pressemeddelelse.

- Det rykker i mig

Det er takket være et stort sponsorat fra Nordea i Nykøbing Falster, at det har været muligt at lave aftalen med Mette Sahlholdt, som ligesom sin mand har skrevet under på en 2-årig kontrakt.

- Da Henrik Hansen (NFHs Formand) og Søren Jacobsen (NFH Direktør og hovedsponsor) fremlagde projektet om NFH og et eventuelt comeback, var jeg ikke i tvivl om, at det skulle forsøges. Jeg har fulgt NFH i flere kampe på hjemmebane i sidste sæson, og jeg kan bare konstatere, det stadig rykker i mig for at spille igen. Jeg synes, NFH har et helt fantastisk hjemmebane publikum og holdet har en fed udstråling og en fightermentalitet, som jeg gerne vil være en del af. Jeg har spillet 16 år i ligaen, og jeg er sikker på, jeg kan bidrage med noget erfaring og rutine. Jeg ser frem til at arbejde sammen med Sandra Mittet, der har holdt et utroligt højt niveau i 1. division i de sidste par sæsoner, siger Mette Sahlholdt i pressemeddelelsen.

Tilført rutine

I klubben er der glæde over, at den rutinerede målvogter har sagt ja til en tørn mere i håndboldtøjet.

- Jeg er glad for, vi får tilført noget rutine på holdet, og jeg er sikker på, at Mette kan støtte og være med til at udvikle vores 2 unge dygtige målvogtere Sandra Mittet og Althea Reinhardt. Vores trup er stadig meget ung, og få spillere har erfaringer fra ligaen, derfor har vi også kigget på at hente en spiller, der kunne byde ind med erfaring fra ligaen. Det er lykkes til fulde, og vi ser frem til at se Mette optræde i NFH trøjen i den kommende sæson, lyder det fra klubformand Henrik Hansen.

Guld værd

Selv om hun har rundet de 35 år, er NFHs direktør Søren Jakobsen sikker på, at der stadig er masser af krudt i hende.

- Mette vil med den erfaring, hun er i besiddelse af, være guld værd for vores unge trup. Med sine 35 år er der stadig mange gode år i hende, prøv bare at se Lene Rantala der har vogtet målet i Larvik i en alder på langt over 40 år, siger han.

play
Hans Jørgen Kolmos

Professor om britisk virusvariant på plejehjem: - Bekymrende, men ikke uventet

play
Kildemarkscenteret i Næstved

Tre beboere smittet med britisk coronavariant på plejehjem i Næstved

play
trelleborg

Vikingeborg vil på verdensarvsliste – kan fordoble besøgstallet

play
Louise Hvitfeldt Hansen Nykøbing Falster

Corona får flere unge til at føle sig ensomme: - Hele ungdomsårgangen er presset

play
dtu.1

Opsendelse af rumsonder gik som planlagt – landede uden for Stenlille

playliveblog
Coronavirus

Seneste nyt om coronavirus: Regeringen vil indføre krav om isolation efter rejser

Se flere