NFH med ny storsponsor

Ved pressemøde i morgen vil håndboldklubben NFH ifølge TV2ØSTs oplysninger præsentere en ny storsponsor.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Liga-oprykkerne fra NFH kæmper godt nok for overlevelse, men på sponsorsiden er falstringerne flyvende.

Siden oprykningen er sponsorerne strømmet til og nu kommer en mere. Denne her dog markant større end de andre.

I morgen holder klubben pressemøde klokken 10, og selvom NFH ikke selv har meddelt hvad mødet drejer sig om, så handler det ifølge TV2 ØSTs oplysninger om en ny sponsor af den meget store slags.

I maj blev internet-firmaet Pricerunner præsenteret som den med afstand største sponsor i klubbens historie, men ifølge TV2 ØSTs oplysninger er sponsoren, der præsenteres i morgen markant større.

Hvem sponsoren er, og hvad det betyder for klubben, følger TV2 ØST selvfølgelig med i fra klokken 10 i morgen.

 


Nyhedsoverblik