NFH forlænger perfekt sæsonstart med pokalsejr

Med en 18-15-sejr på udebane over Herning-Ikast spillede Nykøbing Falster sig i pokalsemifinalen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Som det første hold er Nykøbing Falster klar til semifinalerne i kvindernes pokalturnering i håndbold, der også går under navnet Santander Cup.

NFH vandt på udebane i Ikast med 18-15 over Herning-Ikast Håndbold og spillede sig dermed frem til Final 4-stævnet, der bliver afviklet mellem jul og nytår.

Sejren understreger den fine sæsonstart, som træner Jakob Larsen og hans spillere har fået.

Nykøbing Falster har vundet sine første fem kampe i HTH Ligaen og er nu også klar til pokalsemifinalen for første gang.

Gæsterne førte 10-8 ved pausen, men Herning-Ikast kom tilbage og nåede op på uafgjort på et tidspunkt i anden halvleg.

Jyderne havde usædvanlig svært ved at lave mål

Herning-Ikast havde dog usædvanlig svært ved at lave mål, og så kunne NFH trække fra igen mod kampens slutning.

Vindernes japanske fløjspiller Ayaka Ikehara blev med fem mål kampens topscorer.

De tre øvrige pokalsemifinalister bliver fundet i de kommende dage. Tirsdag spiller København mod Randers og Silkeborg-Voel mod Odense. Torsdag mødes Viborg og Team Esbjerg i den sidste kvartfinale.

NFH DM mestre
Læs også
NFH kåret som gazelle 2017: Vi er glade og stolte
NFH DM mestre
Læs også
NFH kåret som gazelle 2017: Vi er glade og stolte

Mens der blev kæmpet om pokalsucces i Ikast, blev mandagens eneste kamp i HTH Ligaen spillet i Holstebro.

Her vandt hjemmeholdet, TTH Holstebro, med 25-22 over pointløse Ajax.


Nyhedsoverblik