Naturgasløsning til sukkerfabrikker møder kritik: - Er naturgas pludselig blevet grøn energi?

En 115 kilometer lang naturgasledning, der skal gå fra Sydsjælland over Falster og ende i Nakskov, skal gøre sukkerfabrikker grønnere. Men flere undrer sig over det valg af energikilde.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

1. februar var en god dag for Lolland og Guldborgsund kommunes borgmestre, Holger Schou Rasmussen (S) og John Brædder (Guldborgsundlisten) og ikke mindst for Jesper Thomassen, administrerende direktør i Nordic Sugar, der er Lolland-Falsters største arbejdsplads.

Regeringen har nemlig besluttet at etablere en 115 kilometer lang gasledning fra Sydsjælland til Falster og Lolland. 

I første omgang vil naturledningen primært levere naturgas, men også biogas skal sikre en CO2-reduktion med 50.000 tons årligt. Så det var en beslutning, som både borgmestre og Jesper Thomassen havde ventet længe på og nu kunne juble over.

- Biogasledningen giver Lolland og Falster mulighed for at få del i det potentiale, der ligger i biogas. Det er ikke kun Nordic Sugars sukkerfabrikker, der får gavn af det, siger Jesper Thomassen.

Læs også
Gasledning på vej til Lolland-Falster - nu bliver sukkerfabrik grønnere
Læs også
Gasledning på vej til Lolland-Falster - nu bliver sukkerfabrik grønnere

Men i hele forløbet har der også været kritiske røster fremme og sige, at naturgas ikke er en grøn nok løsning. Og efter nyheden om naturgasledningen var ude, begyndte skeptikerne igen at reagere. Bente Borreskov (EL), byrådsmedlem i Lolland Kommune, skriver sådan til os i en pressemeddelelse:

- Det er en sort dag for klimakampen. Naturgasløsningen er et ja til en fossil løsning, der risikerer at låse Lolland-Falster fast i fortiden.

Desuden giver flere borgere udtryk for deres undren over valget af naturgas og skriver sådan på TV2 ØST' Facebookside:

Artiklen fortsætter under grafikken.

fb-kommentarer-gasledning
Foto: Grafik: Nick Abildgaard

Men fra Nordic Sugar lyder forklaringen på, at sukkerfabrikkerne nu skal drives på naturgas, at den naturgasledning, der bliver etableret fra Sydsjælland til Lolland og Falster, med tiden skal tranportere biogas.

quote I dag bruger vi kul og olie, men målet er, at vi kommer til at bruge biogas i fremtiden

Jesper Thomassen, administrerende direktør, Nordic Sugar

- Vi er på en rejse nu. I dag bruger vi kul og olie, men målet er, at vi kommer til at bruge biogas i fremtiden. Der er primært naturgas i nettet for øjeblikket, og det kommer fra nær og fjern. Det er en overgangsløsning for os, siger administrerende direktør i Nordic Sugar, Jesper Thomassen.

Artiklen fortsætter under grafikken. 

Gasledningen til Falster og Lolland forventes at blive op til 115 kilometer lang.
Gasledningen til Falster og Lolland forventes at blive op til 115 kilometer lang. Foto: Arkiv TV2 ØST

Jesper Thomassen er også formand for det europæiske udvalg, der arbejder med energi og miljø, og han fortæller, at alle europæiske sukkerfabrikker er i gang med at implementere en gasløsning. Ingen peger på en el-løsning i EU.

Ønsker el frem for naturgas

Men, medlem af byrådet i Lolland Kommune, Bente Borreskov (EL) og hendes partifælle i Guldborgsund Kommunes byråd, Bente Lerche-Thomsen (EL) mener, at en elektrificering er vejen frem.

- Før eller siden presses også den tunge industri til en elektrificering. Naturgas har en ophørsdato, det samme gælder biogas baseret på gylle og uhæmmet anvendelse af plantedele/træmasse. Lad os påbegynde fremtidens løsning hellere i dag end i morgen – også på sukkerfabrikkerne.

Bente Borreskov (EL) fra byrådet i Lolland Kommune tror fortsat på en elektrificering af sukkerfabrikkerne.
Bente Borreskov (EL) fra byrådet i Lolland Kommune tror fortsat på en elektrificering af sukkerfabrikkerne. Foto: Lars Andersen - TV2 ØST

Men en elektrificering kommer ikke på tale, siger administrerende direktør i Nordic Sugar, Jesper Thomassen. Fabrikkerne har tidligere på forsøgsbasis brugt el i produktionen.

- Tilbage i 90'erne kørte vi et forsøg med el-varmepumper, men vi var ikke begejstrede for det, når det er så usikkert, som det er, så det opgav vi. Vi har 12-13 tusind tons roer gennem fabrikken, og hvis energien falder væk, hvis der er udfald, som man ser ved en el-løsning, så får det store konsekvenser for hele produktionen. 

Artiklen fortsætter under billedet.

Dan Jørgensen (S) præsenterer gasledningen på pressemøde den 1.2.21
Dan Jørgensen (S) præsenterer gasledningen på pressemøde den 1.2.21

Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) gav den 1. februar, hvor nyheden om naturgasledningen kom frem, udtryk for, hvad målet i sidste ende er med en gasledning.

- På sigt taler vi om en 100% grøn løsning med biogas, og det er klart, det er det, der er endemålet.

Udover Djursland og Bornholm er Lolland-Falster det eneste større område i Danmark, hvor der endnu ikke er anlagt en gasledning. Den samlede pris på gasledningen, som det statslige transmissionsselskab Energinet skal stå for, lyder på 792 millioner kroner.. 


Nyhedsoverblik