Narkobilist mistede bevidstheden

En 21-årig mand blev torsdag standset af politiet, fordi han formentligt var påvirket af stoffer. På vej til at få taget en blodprøve mistede han bevidstheden.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Torsdag klokken 12.07 fik politiet anmeldelse fra en anden trafikant, som kørte bag en mulig spritbilist på Gedser Landevej mod Nykøbing Falster.

Bilisten havde kørt ind i et skilt og en kantpæl ved Væggerløse, og politiet standsede den pågældende umiddelbart efter.

Mistede bevidstheden

Der var tale om en 21-årig mand fra Væggerløse, som virkede påvirket af stoffer. Han blev derfor anholdt og sigtet for kørsel i påvirket tilstand.

Mens politiet var på vej til Nykøbing sygehus for at få taget blodprøve af den 21-årige, mistede han bevidstheden – formentlig på grund af de stoffer, han havde taget.

Den 21-årige blev indlagt til behandling på sygehuset.


Nyhedsoverblik