Når du kører et dyr ned (Video)

Det kan være en frustrerende oplevelse af køre et dyr ned. Og for mange bilister bliver det ikke nemmere, når de forsøger at huske, hvem de skal kontakte for at få hjælp.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Døde dyr i vejkanten er der mange af.
Næsten ligeså mange bud er der på, hvilket nummer man skal ringe til, hvis man påkører et. Mange bilister har svært ved at huske, hvem de skal kontakte, når uheldet er ude. Svaret er, at man skal ringe til Falck på 70 10 20 30.

- Jeg vidste det ikke. Jeg ville nok ringe til min mand, fortæller Lea Pedersen fra Grumløse, som ellers kører bil hver dag. Hun er dog langt fra den eneste.

Se hele indslaget fra TV2 ØST herunder:
[video:video_mangler:090808_roadkill.flv]

Skov- og Naturstyrelsen undersøger derfor nu muligheden for et nummer, der er nemmere at huske. Det skriver Jydske Vestkysten. Også styrelsens vildtkonsulent i Storstrøm synes om idéen:

- Et trecifret nummer ville helt sikkert være en god idé, fortæller Lars Richter Nielsen fra Skov- og Naturstyrelsens lokal-enhed Storstrøm.

Det er kun ved påkørsel af større dyr, det er nødvendigt at taste nummeret. Og er dyret stadig er i live, er kontakten til Falck særligt vigtig.

- Så kan vi sende en hundefører ud efter dyret. Det er ikke altid, vi finder det, men så er der da gjort et forsøg, lyder det fra Lars Richter Nielsen.


Nyhedsoverblik