Naboer anmelder muskelhunde efter flere bid-episoder

Naboer fra Våbensted har torsdag anmeldt en hundeejer til politiet, efter at hans 2 hunde flere gang har bidt mennesker. Sidst gik det ud over et avisbud.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

18-årige Simon Lasko gik med aviser, da han blev angrebet af de to aggressive hunde.

- De gøede begge 2, og så blev jeg bidt i låret og i læggen. Hunden ruskede med hovedet, da jeg kiggede ned, siger han.

Ifølge beboere i Våbensted skaber hundene frygt i byen. Tidligere er også Stefan Jensen blevet bidt, da han var på vej over for at besøge en nabo.

- Jeg møder ham med de 2 hunde, og så hugger den ene mig i låret, og så løber jeg, siger Stefan Jensen.

Manglede oplysninger

Stefan Jensen anmeldte episoden til politiet, men der blev aldrig gjort noget ved problemet.

- Vi havde ikke oplysninger nok i sagen, så vi vurderede, at vi kunne prioritere sagen lavt.

Nu håber beboerne i Våbensted, at de 2 hunde bliver fjernet eller aflivet.

Politiet går i gang med at efterforske sagen. Hundeejeren har ikke ønsket at udtale sig.


Nyhedsoverblik