Nabo bekymret for afbrænding af slam med PFOS: - Det er hamrende utrygt

Guldborgsund Forsyning har brændt slam med PFOS af, men de har ikke undersøgt om røggassen fra forbrændingen indeholder PFOS.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Guldborgsund Forsyning vil lave forsøg med afbrænding af spildevandsslam med indhold af giftige flourstoffer.

Det skal foregå på et anlæg i Frejlev på det sydøstlige Lolland.

Men Anders Hansen, der er nabo til anlægget, er bekymret for, om pilotprojektet kommer til at få betydning for hans helbred. 

Han oplever nemlig jævnligt, at røg fra anlægget driver ind over hans grund.

- Det gør mig helt utryg, og jeg tør ikke være der, når vinden kommer derovre fra. Og jeg bor uheldigvis på et sted, hvor vinden tit er derovre fra, siger han og fortæller, at han ikke tør lufte ud, hvis vinden kommer fra sydvest.

- Det er ret tit, man ikke kan åbne vinduerne og få frisk luft ind. Der skal man virkelig være opmærksom på, hvilken vej vindretningen er, siger Anders Hansen.

Har allerede brændt slam med PFOS af

I miljøgodkendelsen af pilotprojektet står der, at forsyningsselskabet skal teste for PFOS i røggassen, der bliver ledt ud af forbrændingens skorsten.

Men forsyningen har allerede testet afbrænding af slam med indhold af PFOS i anlægget i Frejlev uden at teste for, om der er PFOS i røggassen. 

Det fortalte Niels Rasmussen, der er administrerende direktør i Guldborgsund Forsyning, til TV2 ØST i fredags.

Guldborgsund Forsyning
Læs også
Guldborgsund vil rense andre kommuners slam for giftige fluorstoffer
Guldborgsund Forsyning
Læs også
Guldborgsund vil rense andre kommuners slam for giftige fluorstoffer

- Vi har ikke målt efter det endnu, fordi det nu er et stykke tid siden, vi har kørt PFOS-forurenet slam, sagde han.

- Hvis det bliver konstateret, må vi tage en beslutning om, hvordan vi håndterer det, for måske er der noget teknisk, man kan skrue på, forklarede direktøren.

Nabo: Det er hamrende utrygt

PFAS er den overordnede betegnelse for en lang række svært nedbrydelige flourstoffer, hvoraf PFOS er et af dem. Og den manglende tjek af røggassen for flourstofferne bekymrer i den grad naboen til anlægget.

- For mig er det utrygheden, om man overhovedet kan opholde sig på grunden, altså der er dage, hvor jeg simpelthen kører min vej, siger Anders Hansen.

Anders Hansen bor omkring 50 meter fra forbrændingsanlægget.
Anders Hansen bor omkring 50 meter fra forbrændingsanlægget. Foto: Privatfoto

Han medgiver, at forurening med PFAS er et problem, som der skal gøres noget ved, og at der derfor er behov for, at man nogle steder forsøger at fjerne PFAS-stofferne.

- Idéen er jo fin og god nok, anlægget skal bare laves færdigt, inden man begynder på sådan noget. Det er den del, der skal rense røgen, og kontrollen jo ikke. Hvis anlægget var lavet færdigt, og det var lavet som det skulle, så havde det været fint nok, siger Anders Hansen.

- Men som det er nu, der er det hamrende utrygt, siger han.

Aske viser ikke spor af PFAS

Det er Guldborgsund Kommune, der skal føre tilsyn med Guldborgsund Forbrændings påvirkning af miljøet.

Og af den miljøgodkendelse, som var i hørring frem til den 11. januar 2023, fremgår det, at der er problemer med emissionerne fra anlægget, og at der skal rettes op på dem i løbet af det næste år.

- De 12 måneders forlængelse skal selskabet anvende på at komme i mål med hensyn til røggasemissioner og gener fra dampen. Det vil sige, at disse parametre ikke er 100 procent på plads ved start på de 12 måneders forlængelse, men er på plads inden udløb af de 12 måneders forlængelse, står der i miljøgodkendelsen. 

quote Man kommer op på nogle temperaturer, der skulle fjerne PFAS

Jakob Lysholdt, leder, natur og miljø, Guldborgsund Kommune.

Jakob Lysholdt, der er leder af natur og miljø i Guldborgsund Kommune bekræfter, at kommunen er bekendt med, at Guldborgsund Forbrænding har brændt slam med PFOS af, inden de har fået miljøgodkendelse til det.

- Ja, det ved vi godt, siger han.

Og så kan man som nabo godt blive bekymret for, om der kommer PFOS-stoffer ud i luften omkring anlægget.

- Det er de (Guldborgsund Forsyning, red.) jo så i gang med at undersøge, siger Jakob Lysholdt.

Han fortæller, at asken efter afbrændingen af det PFAS-holdige slam i 2022 er blevet testet for de farlige stoffer, og at den ikke viste spor af PFAS.

- Der har det været vurderet, at man har brændt ved så høje temperaturer, at den er blevet nedbrudt eller fjernet, siger han.

Drikkevand
Læs også
Sorø vil teste drikkevand for PFOS
Drikkevand
Læs også
Sorø vil teste drikkevand for PFOS

Alligevel er det skrevet ind i den nye miljøgodkendelse, at der skal testet for PFOS i røggassen.

 - Der er stillet krav om forskellige analyser, og der er også redegjort for, at man kommer op på nogle temperaturer, der skulle fjerne PFAS, og det er jo det, vi har lagt til grund, siger Jakob Lysholdt.

Tilbage står Anders Hansen i en situation, hvor han er bekymret for sit helbred. Han tager hen til sin kæreste, når der er meget røg i luften over hans grund.

Læs også
Nye teknologier fjerner PFAS med succes
Læs også
Nye teknologier fjerner PFAS med succes

- Hun har ikke solgt sit hus endnu, og så må jeg jo køre derover og opholde mig der, fortæller han.

- Det var ellers meningen, at hun skulle være flyttet herover, siger Anders Hansen og tilføjer:

- Men de planer er fuldstændigt skrinlagte. 


Nyhedsoverblik