Muligt drab bag 54-årigs død

Obduktion af en dødfunden 54-årig mand får nu politiet til at indlede en drabsefterforskning. Liget blev i sidste uge fundet i Nørre Alslev på Nordfalster.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Fundet af liget af 54-årig mand bliver nu nøje undersøgt af Sydsjællands og Lolland-Falsters politi. Mandens kvæstelser kan nemlig tyde på at han har været udsat for en forbrydelse, oplyser vicepolitiinspektør Søren Ravn-Nielsen

Liget  blev torsdag ved 20-tiden fundet af forbipasserende. Det lå i et grønt område ved Helene Strangesvej i Nørre Alslev på Falster,

Umiddelbart var der intet mistænkeligt ved dødsfaldet, men en senere obduktion har påvist forskellige skader, som kan tyde på en forbrydelse.

Politiet efterlyser derfor vidner, der i løbet af torsdagen har  bemærket den 54-årige, som har bopæl på Energivænget i Nørre Alslev og som er kendt fra byens misbrugsmiljø.

Han blev sidst set i live kl. ca. 11.30 ud for byens Aldi supermarked.

Den afdøde så umiddelbart ældre ud end sine  54 år. Han var ca. 175-180 cm høj og almindelig af bygning med rødblond eller gråt pjusket fuldskæg. Han var iført blå cowboybukser, sort og hvid mønstret strikket trøje, en sort læderjakke og brune sko.


Nyhedsoverblik