Motorcyklister slipper med knubs efter ulykke

To motorcyklister slap mirakuløst fra en ulykke på Sydmotorvejen tidligere lørdag.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Et hjul på motorcyklen punkterede, og en motorcyklist og en passager blev slynget i luften.

Heldigvis viser det sig, at de to forulykkede er sluppet fra uheldet med knubs.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Det havde ellers forlydt, at de to var alvorligt kvæstet, og de var også ifølge Ekstra Bladet i kritisk tilstand.

De to er blevet behandlet på sygehuset i Nykøbing Falster, og er ifølge politiet sluppet meget heldigt fra ulykken.

Deres eneste skader skulle være knubs, oplyser vagtchefen hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Sydmotorvejen blev kortvarigt lukket, mens der blev ryddet op på stedet.


Nyhedsoverblik