Mistanke: Nykøbing F. Travbane lovet 100.000 kroner i bestikkelsessag

Travbanen i Nykøbing Falster er blevet blandet ind i sagen om mulig bestikkelse i Region Sjælland, hvor et sponsorat på 100.000 kroner optræder i sigtelsen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Et sponsorat på 100.000 kroner til travbanen i Nykøbing Falster er blevet en del af Danmarkshistoriens største sag om mulig bestikkelse.

Det fremgår af sigtelserne mod fem personer, som tirsdag eftermiddag bliver fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Nykøbing Falster.

Tirsdag formiddag blev i alt 13 personer anholdt og sigtet i sagen, der drejer sig om mulig bestikkelse i Region Sjælland. Blandt andet skal ledende medarbejdere ved Region Sjælland, Kriminalforsorgen og Rigspolitiet have fået andel i et beløb på over en million kroner, som blandt andet blev brugt på private rejser, hotelophold og forplejning i ind- og udland samt en rejse til Dubai. Alt sammen til en samlet værdi af omkring 400.000 kroner. Fem af de 13 anholdte skal foreløbigt fremstilles i grundlovsforhør.

Samtidig gav ansatte hos en it-leverandør ifølge sigtelsen lovning på et sponsorat til Nykøbing Falster Travbane på 100.000 kroner plus moms så sent som i juni i år. Beløbet skulle ifølge anklagerne få de ledende medarbejdere ved de offentlige myndigheder til at fortsætte samarbejdet med de firmaer, hvor de var tilknyttet.

Travbanedirektør tror ikke på sammenhæng

På travbanen i Nykøbing Falster kommer involveringen bag på direktør Dennis Stenbæk. Han fortæller, at det er rigtigt, at banen gennem flere år har modtaget et sponsorat på 100.000 kroner årligt fra det firma, som pengene i bestikkelsessagen skulle komme fra, men han kender ikke noget til, at der skulle ligge ulovligheder bag.

- Vi har måske været sponsoreret af dem i syv-otte år, og det var os, der i sin tid henvendte os til dem. Jeg vil ikke lægge skjul på, at det har været et dejligt stort sponsorat, men jeg kan ikke forestille mig, at det skulle have forbindelse til en sag om bestikkelse, siger han til TV ØST.

I sidste uge fik travbanen dog den uventede besked fra virksomheden, at den ikke længere ønsker at støtte banen med et sponsorat.

- Jeg fik bare en mail om, at de ikke ønskede at deltage i år. Begrundelsen var, at der var kommet ny direktion og dermed nye beslutninger, men vi mener, at vi havde en aftale om sponsorat, så vi overvejer at få en advokat til at kigge på sagen, siger Dennis Stenbæk.

Læs også: Eksperter: Bestikkelsessag den største af sin art
Læs også: Topchefer med tætte forbindelser blandt de sigtede

Læs også: Næstformand i Regionsrådet rystet over bestikkelsesanklager
Læs også: Politi: Bestikkelsessager sjældne i Danmark
Læs også: 17 adresser ransaget i bestikkelsessag
Læs også: Bestikkelssag: Politichef og regionchef i grundlovsforhør
Læs også: It-firma gav offentligt ansatte en million kroner
Læs også: 13 personer anholdt for mulig bestikkelse i Region Sjælland


Nyhedsoverblik