Publikum måtte lyse scenen op med deres mobiltelefoner, og vinderens navn blev råbt ud over torvet i den falsterske ferieby i en megafon. Både lyd og lys forsvandt nemlig, inden miss-showet var forbi.
Folketidende.dk oplyser, at lyd- og lysfirmaet fjernede både lyd, lys og catwalk midt under showet. Avisen fortæller, at firmaet, der var medsponsor, var utilfreds med, at virksomhedens navn ikke var blevet nævnt nok under aftenens show.
Vinder i tusmørket blev i øvrigt den16-årige Amanda Mønsted Nielsen fra Sundby.