Ministre skal samarbejde for at undgå nye drab på forsorgshjem

En samlet henvendelse fra Guldborgsund Kommune og forskellige fagforbund skal gøre det mere sikkert for ansatte at arbejde på blandt andet forsorgshjem.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Samtlige fagforbund, der blev berørt af det tragiske dobbeltdrab på Forsorgshjemmet Saxenhøj i Sakskøbing, har nu sammen med Guldborgsund Kommune sendt en opfordring til 3 ministrer med 3 konkrete tiltag, der skal beskytte medarbejderne mod nye voldsomme angreb.

- Det helt centrale punkt i den fælles henvendelse er, at forsorgshjemmene fremover får adgang til beboernes helbredsoplysninger og psykiske diagnoser, fortæller direktør i Guldborgsund Kommune, Alma Larsen til DR Sjælland.

Ved tragedien i maj, hvor en læge og en socialrådgiver blev dræbt og en med-beboer blev såret, havde personalet på Saxenhøj nemlig ingen viden om, at den 28-årige gerningsmand var særdeles farlig for sine omgivelser, oplyser Alma Larsen til DR Sjælland.

De to andre punkter er:

- Mere forskning på området og udvikling i beboersammensætning og faglige kompetencer.
- Tværgående samarbejde blandt ministrene omkring relevante tilbud til målgruppen.

Den fælles henvendelse er sendt til Beskæftigelsesministeren, Sundhedsministeren og ministeren for Børn, Ligestilling og Integration, oplyser DR Sjælland.


Nyhedsoverblik