Middelaldercentret truet af lukning (Video)

Middelaldercentret i Nykøbing Falster er truet af lukning, hvis ikke kommunen vil give et større tilskud end de gør i dag, men det vil 1. viceborgmesteren ikke.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Antallet af siddepladser er udvidet på ridderarenaen i år. Der er klar til maser af turister.

- Vil vi have turister, så er middelalder centret et af de største fyrtårne i kommunen, siger formanden for Middelaldercentret, John Brædder.

Men besøgstallet er faldet til mellem 50.000 og 55.000. Det skal op på 60.000 for at økonomien kan løbe rundt næste år.

- Et tilskud, i forhold til hvad vi får nu, bliver nødvendigt. Hvad sker der ellers? Så lukker vi, siger John Brædder.

Se hele indslaget fra TV2 ØST herunder:
[video:flv:090416_middel.flv]

I år har Guldborgsund kommune givet en ekstra indsprøjtning på 1 mio. kr. udover den mio. kr., de hvert år giver centret, men det vil de ikke blive ved med.

- Kommunens opgave er mange andre, så sådan som jeg ser økonomien nu, så mener jeg ikke, at det ligger til højrebenet at give et større beløb til Middelaldercentret, siger 1. Viceborgmester Edvard Traberg (V).

Middelaldercentret har længe været en stolthed i Nykøbing Falster og det eneste af sin art i Norden. Men som mange andre turistattraktioner er antallet af besøgende faldet de sidste tre år.

-Når besøgstallene er ikke store nok til en drift, som I har i dag, er det så ikke rimeligt, at I må neddrosle? Middelaldercentret er et helt specielt koncept, som er udviklet til, at man kan ikke tage andre steder hen og se det, derfor vil det være synd at neddrosle det, siger John Brædder.

Middelaldercentret åbner 1. maj. Om de nye aktiviteter er nok til, at de kan bestå, viser sig når sæsonen slutter til oktober.


Nyhedsoverblik