Mangel på personale i Storstrøm Fængsel: Medarbejdere sender nødråb til Christiansborg

Arbejdsforhold og personalemangel bliver stærkt kritiseret af fængselsbetjente i Storstrøm Fængsel på det nordlige Falster.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der er slet ikke nok fængselsbetjente i Storstrøm Fængsel på Nordfalster.

Sådan lyder meldingen fra Mads Holgersen, der har arbejdet som fængselsbetjent i 25 år og er tillidsrepræsentant i Storstrøm Fængsel.

quote Vi mangler 65 mand, og det personale, der er der, arbejder i den grad hårdt og tager massevis af ekstravagter

Mads Holgersen, tillidsmand i Storstrøm Fængsel

- Vi mangler 65 mand, og det personale, der er der, arbejder i den grad hårdt og tager massevis af ekstravagter, siger han til TV ØST.

Ifølge fængselsbetjenten betyder manglen på betjente, at de kommer bagud med deres arbejdsopgaver. Det kan betyde, at de indsattes tolerance bliver lavere, og det kan resultere i mere vold. Derfor har han sendt et brev med medarbejdernes kritik til Kriminalforsorgen og Retsudvalget.

Problemer med ventilationen

Storstrøm Fængsel er Danmarks mest topmoderne fængsel med kameraer og alarmsystemer, hegn, ringmure, helikoptersikring, lukket gårdtursanlæg og sektioner, men udover personalemangel er der ifølge Mads Holgersen udfordringer med ventilationen. Det var et stort problem i sommer.

- Du kan ikke åbne døre og vinduer, for det er et fængsel. Vi render stort set rundt i noget, der er 35 grader varmt.

Læs også
Nyt fængsel rummer høj sikkerhed og æstetik
Læs også
Nyt fængsel rummer høj sikkerhed og æstetik

Og om vinteren er der koldt:

- Der sidder en lille 80x70 cm radiator til at varme et rum på 40 m2 op. Det er ikke nok, lyder kritikken fra tillidsrepræsentanten.

Kriminalforsorgen arbejder på at få flere betjente

Kritikken af fængselsbetjentenes arbejdsforhold er Kriminalforsorgen bekendt med. Rasmus Andersen, der er områdedirektør i Kriminalforsorgen Sjælland, håber flere vælger at søge ind på uddannelse som fængselsbetjent til næste år.

quote Det er noget rigtigt møg. Vi arbejder enormt hårdt på at finde flere betjente

Rasmus Andersen, områdedirektør i Kriminalforsorgen Sjælland

- Det er noget rigtigt møg. Vi arbejder enormt hårdt på at finde flere betjente. Få flere ind på skolen, det er bare et langt, sejt træk. Jeg tror, der i hele 2019 vil være for få betjente.

Områdedirektøren erkender også, at der er et problem med ventilationen.

Fængselsbetjente
Læs også
Efter overfald og fangeflugt: Skarp kritik af Storstrøm Fængsel
Fængselsbetjente
Læs også
Efter overfald og fangeflugt: Skarp kritik af Storstrøm Fængsel

- Vi har desværre i sådan et nybyggeri måtte ændre meget på ventilationen, og det har været rigtigt uheldigt. Så har vi selvfølgelig også været forfulgt at en varm sommer. Selvfølgelig skal vi sørge for, tingene er i orden, det var de bare ikke, da vi fik overdraget byggeriet, siger han.

Lokalpolitiker går ind i sagen: - Det er et nødråb

Brevet med kritik af fængselsbetjentenes arbejdsforhold er blevet sendt til beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) og Justitsministeriet. Selvom det endnu ikke har været muligt for hverken justitsministeren eller beskæftigelsesministeren at kommentere på kritikken, så får fængselsbetjentene opbakning fra Lennart Damsbo-Andersen (S) fra Beskæftigelsesudvalget i Guldborgsund Kommune.

- Det, han skriver, opfatter jeg som et nødråb. De vil gerne gøre deres arbejde godt, men det er så vanskeligt under de forhold, de har nu.

fange2.jpg
Læs også
Fagforbund efter fangeflugt: Fængselsbetjente mangler træning
fange2.jpg
Læs også
Fagforbund efter fangeflugt: Fængselsbetjente mangler træning

Lennart Damsbo-Andersen rejser også spørgsmål til beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen og Justitsministeriet.

- Jeg vil godt vide noget om, hvad Arbejdstilsynet har gjort i sagen, om de overhovedet har været involveret, har der været påbud, og hvad er der blevet gjort.

I 2019 vil områdedirektøren besøge Storstrøm Fængsel for at se på løsninger.

Se eller gense indslaget: Mangel på personale, kolde lokaler og manglende køkkenfaciliteter skaber udfordringer for personalet på Storstrøm Fængsel.

Nyhedsoverblik