Mand stjal oksemørbrad for 3.000 kroner

Onsdag middag blev en 39-årig mand tilbageholdt af personalet i SuperBrugsen, efter at han havde forsøgt at forsvinde med kød for flere tusinde kroner.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En 39-årig mand fra Holeby prøvede onsdag ved 12-tiden at stikke af med bekostelige madvarer fra SuperBrugsen på Kæpgårdsvej i Nørre Alslev uden at betale.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Sigtet for butikstyveri

Da politiet kort efter ankom til forretningen, viste det sig, at der blandt andet lå oksemørbrad til en værdi af cirka 3.000 kroner i mandens indkøbsvogn.

Den 39-årige blev derfor sigtet for butikstyveri.


Nyhedsoverblik