Mand og kvinde varetægtsfængslet for snyd med coronahjælp

En kvindelig direktør og en mandlig leder er onsdag varetægtsfængslet i en sag om muligt svindel for cirka 1,7 millioner.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En 45-årig kvindelig direktør og en 53-årig mandlig daglig leder i et selskab i byggebranchen er blevet varetægtsfængslet ind til 6. juli.

Det er sket ved et grundlovsforhør onsdag i Retten i Nykøbing Falster.

De sigtes for svig af særlig grov karakter med offentlige midler for cirka 1,7 millioner kroner ved at udnytte ordningen med lønkompensation.

quote De blev sigtet for to forhold af overtrædelser af straffelovens regler om socialt bedrageri

Rune Jensen, senioranklager

- De blev sigtet for to forhold af overtrædelser af straffelovens regler om socialt bedrageri. I det ene forhold var det med henvisning til strafskærpelsen vedrørende covid-19 midler, som giver 4-dobbelt straf. I et tredje forhold blev de sigtet for hvidvask for lidt over 3,1 million, siger senioranklager Rune Jensen.

- Skærpelsen trådte i kraft efter en hastebehandling den 2. april, så det er kun forhold, der er begået efter den 2. april og det var det ene af de to forhold i sagen. Derfor er det

Penge kontanter
Læs også
To personer anholdt for svindel med hjælpepakke for millionbeløb
Penge kontanter
Læs også
To personer anholdt for svindel med hjælpepakke for millionbeløb

De nægtede sig begge skyldige ved retsmødet, der blev holdt for lukkede døre. Kvinden har kæret beslutningen om fængsling til landsretten, mens manden har taget forbehold for at kære.

Senioranklager Rune Jensen fortæller, at de to er blevet varetægtsfængslet ind til 6. juli.

Ordningen med lønkompensation er en del af hjælpepakkerne til erhvervslivet, som er vedtaget på grund af coronakrisen.

Flere andre fængslet for snyd

Lønkompensationen indebærer, at virksomheder kan få betalt en del af lønnen til ansatte, som ellers stod til at blive fyret.

Ifølge ordningen er det en betingelse, at de ansatte ikke arbejder, mens det offentlige betaler den ekstraordinære støtte.

Foruden de to grundlovsforhør onsdag er flere tidligere blevet varetægtsfængslet på grund af mistanke om snyd med hjælpepakkerne.

Tidligere i juni blev en 32-årig mandlig direktør fra Greve varetægtsfængslet i fire uger. Han skal have søgt staten om knap 220.000 kroner i lønkompensation for medarbejdere, som han ikke havde. Han nægter dog bedrageri.

En 57-årig mand blev i maj i Københavns Byret varetægtsfængslet og sigtet for uberettiget at få udbetalt i alt 1,2 millioner kroner. Han fik tirsdag forlænget sin fængsling i fire uger mere. Han nægter sig også skyldig.


Nyhedsoverblik