¨

Mand går amok mod bank

Foto: TV ØST

En vred bankkunde forsøgte onsdag aften at køre sin bil gennem en bank og smadrede efterfølgende flere ruder. Flere øjnevidner måtte springe for livet.

En 55-årig mand fra Nykøbing gik onsdag aften amok på Lollands bank i Langgade i Nykøbing ved at smadre sin bil ind i banken. Det skriver Folketidende

Efterfølgende tog manden en forhammer og knust  flere af de store butiksruder i banken ved Hollands Gård i Nykøbing. 

Ifølge øjnevidne og indehaver af Realmælgerne, Jakob Nielsen, kørte manden i bankens facade onsdag omkring klokken 17.30. Jakob Nielsen sad kort derfra og fik sig noget af en forskrækkelse, og troede først manden havde fået sig et ildebefindende. 

- Men han sprang ud af bilen og med en forhammer begyndte han at smadre bankens vinduer, mens han råbte op. Lidt efter blev han overmandet af nogle civile borgere og tilbageholdt, indtil politiet nåede frem, lyder skildringen fra ejendomsmægleren i Langgade til Folketidende.

Ifølge et andet øjnevidne, Toke Hansen, kom manden kørerende med 80 kilometer i timen og var ved at køre flere mennesker ned. 

- To ægtepar var ved at blive kørt over - havde de ikke sprunget til side, var de blevet kørt ned. Han kørte direkte ind i banken og smadrede sin bil. Så steg han ud med en meterlang forhammer og bankede løs på banken og mennesker. Han råbte, at banken skylder ham 28 millioner kroner og har ødelagt hans liv, fortæller Toke Hansen og fortsætter.

- Jeg stod og overvejede det lidt, men da han havde smadret fire-fem vinduer, var han kørt træt. Jeg tænkte "Det er nu eller aldrig", og nogle skulle jo stoppe ham. Så sprang jeg på ham. Det var med livet som indsats - enten fik han mig, eller jeg fik ham, men jeg fik ham ned at ligge, og efter nogle minutter kom politiet, fortæller Toke Hansen.

Den 55-årige mand blev kørt til Nykøbing Sygehus i en ambulance. Han skar sig undervejs på noget glas, efter han havde smadret ruderne med forhammer. 

Lokalpolitik oplyser, at de vil undersøge, om manden var påvirket. Den 55-årige har desuden indvilliget i at modtage behandling på psykiatrisk afdeling på Oringe efter behandling på skadestuen.

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App